Smukt istandsat bungalow med arkitekttegnet tilbygning og et helt fantastisk uderum
Dåbsattesten fra 1933 kunne antyde en bolig med behov for istandsættelse og begrænset plads, men sådan hænger tingene ikke sammen på Etonvej 7 i Det Engelske Kvarter. Tværtimod – for efter en renovering og en arkitekttegnet udvidelse har villaen et moderne og stilfuldt udtryk, der breder sig over 149 kvadratmeter i stueplan og 92 kvadratmeter i underetagen.
Tilbygningen føjede i 2017 knap 60 nye kvadratmeter til. I samme omgang blev den eksisterende del af stueetagen opgraderet, blandt andet med Dinesen-planker, der matcher tilbygningens gulve. Tidligere (i 2007) blev kælderen renoveret og løftet til en stand på niveau med den øvrige del af hjemmet.
Forvandlingen af kælderen og det vellykkede møde mellem det nye og det gamle har givet en unik bolig med følgende DNA: Dels, at alle rum er en oplevelse i sig selv. Dels, at de sammen former en lys og harmonisk helhed.
Rumdelingen er gavmild og giver blandt andet tre badeværelser, fire værelser, åbent køkken og to stuer (plus anvendelige rum i kælderetagen). Hertil kommer et isoleret anneks med fint gulv i gule teglsten, velegnet til hobbyrum eller lignende.
Lidt praktisk info: De 149 kvadratmeter i stueplan byder alle på gulvvarme. Der er Velfac-energiruder i hele huset inkl. kælder og anneks. Kælderen har radonsug (og et dokumenteret fravær af radon). Villaens varmekilde er fjernvarme.
I sommerhalvåret byder træterrassen sig til som ét af byens hyggeligste uderum. Træterrassen er niveaudelt, privat og solbeskinnet fra syd og vest. Såvel forældreafdelingen som den ene stue og køkkenet har udgang til terrassen. Den øvrige del af matriklen er præget af gamle frugttræer og en grøn stemning gennem løvsæsonen.
Det Engelske Kvarter er et populært og centralt villakvarter på Amager. At cykle til Københavns centrum tager et kvarters tid. Mere lokalt er børnepasning, skoler, Amager Strandpark, Amager Fælled og Ørestad inden for rækkevidde. Hjemme bor man med adresse på Etonvej 7 på en sparsomt trafikeret villavej med mangfoldig arkitektur, opvoksede haver og et rart naboskab.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kim Dahlgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse