Topmoderne etplansvilla i familievenlige omgivelser
Når alt det, I leder efter, findes på én adresse, er der ikke så meget at tænke over – det er bare om at slå til. Her får I et hjem, der er gennemført ned til mindste detalje, hvor alt fremstår opdateret, indbydende og klar til brug. Den solrige have bliver hurtigt familiens fristed, og beliggenheden får hverdagen til at glide ubesværet.
Indenfor mødes I af en lys og behagelig atmosfære, hvor de 122 kvm fordeler sig ideelt mellem samvær og privatliv. Hjertet i huset er det store køkkenalrum, der med glasdøre åbner op til stuen og lader lyset flyde frit gennem opholdsrummene. Køkkenet står stilrent og funktionelt med god bordplads og direkte adgang til bryggerset med egen indgang – praktisk for de travle rutiner.
Værelsesafdelingen rummer tre gode værelser og et flot badeværelse med separat bruseniche og gode opbevaringsløsninger. Et ekstra gæstetoilet fuldender boligen og gør hverdagen lidt lettere. Alle rum har en behagelig fornemmelse af lys og luft, og materialerne er holdt i en rolig, moderne palet, der gør det nemt at flytte ind og føle sig hjemme fra dag ét.
Selvom huset er opført i 1965, er der ikke meget, der vidner om byggeåret, for ejendommen står flot og velholdt – både inde og ude. En nydelig forhave byder på carport til bilen og et skur i forlængelse med plads til opbevaring. Mod sydvest folder haven sig ud med en grøn plæne til leg og boldspil, mens terrassen vender perfekt mod solen og danner rammen om rolige stunder i det fri.
Alt dette placerer sig på en lukket vej i et trygt villakvarter, hvor alt er inden for rækkevidde. Skolen ligger på den anden side af kvarteret, daginstitutionen lidt længere nede ad vejen, og Albertslund Hallerne samler nabolaget med sport og aktiviteter. Indkøb klares nemt rundt om hjørnet, og skal der handles stort ind, er der kort vej til centrum. Med S-toget fra Albertslund St. når I desuden hurtigt Indre By, så der heller aldrig er langt til storbyens glæder.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse