Pæn 1 plans villa beliggende på lukket vej villa
Parcelhusstemning, når det er bedst – det er, hvad der venter børnefamilien på en rolig adresse omgivet af grønt i Taastrup. Her får I hjemme på 133 m2, der bærer tydelige præg af gode opdateringer. Velkommen til.
Flankeret af grønt og med udsigt til den klassiske kombination af gule sten og mørkt træværk, er ankomsten til adressen en indbydende én af slagsen. For enden af den lange indkørsel tager carporten ivrigt imod bilen, før I via det rummelige udhus finder vej om i haven. Over 1.000 m2 overskuelig grund står klar, fuld af aftensol og blødt græs, der bliver et sandt paradis for tumlende børn og firbenede venner, mens her er rig mulighed for at anlægge bugnende køkkenhaver og lune terrasseområder.
Grænsen mellem ude og inde sløres, når døre og vinduer til den skønne udestue slås op. Den emmer af hygge og glade dage, og nyder samtidig godt af et flot lysindfald fra to sider. Det pæne, lyse gulv baner vejen ind i selve etplansvillaen, hvis rummelige planløsning favoriserer såvel privatliv som familiens samvær.
Rene linjer og milde farver får hjemmet til at fremstår tidløst og indretningsvenligt, mens detaljer som spots og god skabsplads vidner om et hjem med den funktionelle hverdag for øje. Entréens marmorerede fliser flyder med deres jordnære farver ubesværet over i det lyse gulv, der binder hjemmets fire gode værelser og dejligt store stue sammen. Dér skaber brændeovnen en lun atmosfære, mens køkkenets smagfulde blanke, sort/hvide-farvepalet venter lige på den anden side af væggen. Dertil to badeværelser og et bryggers.
Glæderne har ingen ende, for det rolige kvarter er svøbt ind i frodigt grønt, der strækker sig højt mod himlen og dejligt bredt mod Vallensbæk den ene vej og Ishøj den anden. Det er dog ikke kun naturens nærhed, der gør området så attraktivt; daginstitution, skole, idrætsfaciliteter, indkøb og S-tog befinder sig alt sammen inden for bare tre km, mens der er ti minutters kørsel til alskens forretninger i City2.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Burak Aydin
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse