Etplansvilla med stor garage på 132 m2 - mulighed for liberalt erhverv
Centralt i den sydlige del af Taastrup venter en velholdt etplansvilla på 174 m2 samt stor garage på 132 m2, hvor såvel børnefamilier som selvstændige kan se sig hjemme. Her er der plads til hverdagen, livet og drømmene med en stor garage, der åbner muligheden for både bilsamling eller eventuelt liberalt erhverv.
Bag hoveddøren venter en klassisk planløsning, hvor entréen og bryggerset byder velkommen, og herfra folder rummene sig naturligt ud. Fire værelser samler sig i den ene ende omkring et badeværelse med brus og kar, mens et femte værelse med eget brusebadeværelse ligger separat som en oplagt forældreafdeling. I den modsatte ende breder stuen sig sammen med det nydelige spisekøkken – og her kan I vælge at bevare de separate rum eller åbne op og skabe ét stort, lyst leverum, hvor familien kan samles. Udgangspunktet er godt hele vejen rundt, men det står ligeledes klar til yderligere modernisering, hvis I ønsker at bringe egne ideer og drømme i spil.
Fra stuen træder I direkte ud på den vestvendte terrasse, hvor solen følger jer, og haven folder sig ugeneret ud foran jer – indrammet af hæk og hegn, ligesom der er masser af plads til leg, små hyggekroge og kreative, grønne projekter. Hertil kommer en carport med tilhørende skur og et mindre overdækket areal, mens den rummelige garage åbner for frihed til alt fra pladskrævende hobbyprojekter til erhverv.
I bosætter jer i et trygt og roligt kvarter, hvor børnefamilien, der ønsker at slå teltpælene i jorden, kan glæde sig over den korte vej til alle hverdagens stop. Fra “baghaven” løber en gangsti direkte ud til Taastrups mange tilbud: dagtilbud, skole og idrætshal ligger alle sammen inden for én kilometers radius, ligesom City2 med indkøb, specialbutikker og spisesteder nås på samme korte afstand. På cykel er Høje Taastrup Station desuden kun ti minutter væk, hvorfra S-toget bringer jer hurtigt videre mod bl.a. København.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse