OMRÅDE:
Du finder Ege Allé 10 helt centralt i Risbjerg Kvarteret. Risbjerg Kvarteret finder du langs Vigerslev Parken mod Valby og er meget populært, ikke mindst blandt børnefamilier. Hopper du på cyklen, er der ikke mere end 3 min til den hyggelige Vigerslevparken med Harrestrup å, 7 min til S-tog og 10 min til Hvidovre Strandpark med børnevenlig sandstrand og Hvidovre Havn.
EJENDOMMEN:
Fantastisk velindrettet villa opført i 2010. Her får du en skøn villa beliggende helt ugenert, og hvor du de næste mange år kan bruge fritiden på dig selv og din familie~uden bekymring for vedligehold af bolig. Du får gulvvarme i hele huset. Der kommer fjernvarme i uge 1 INDRETNING:
Du træder indenfor i lys fordelingsentré. Umiddelbart til venstre finder du et godt og praktisk bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og fryser. Fra entréen har du også adgang til 2 gode værelser og et lækkert lyst badeværelse med god separat bruseniche. Endelig kan du fortsætte ind i det store lyse~køkken/alrum. Alrummet ligger med sin centrale placering perfekt som familiens store~samlingssted i en travl hverdag. Lyset hjælpes ind ad store vindues- og dørpartier mod syd, med udgang til terrasse og videre adgang til både for- og baghave. Stuen har en rigtig fin størrelse og der således rigelig plads til alle dagligstuemøblerne. Stuen er i dag helt adskilt fra køkken/alrummet. Der kan dog laves en større åbning, hvis man ønsker det mere åbent. Fra stuen har du adgang til endnu et stort værelse. Endelig skal du~naturligvis ikke snydes for den obligatoriske voksenafdeling. Her får du soveværelse med stort walk-through closet, der giver adgang til eget stort badeværelse.
Alt i alt en velindrettet villa med en planløsning der passer perfekt til den moderne livsstil.