Helt igennem charmerende villa med optimal indretning
OMRÅDE:
Du finder Strandløbervej 5 beliggende på hyggelig, lille og lukket stikvej i roligt villakvarter. På trods af de rolige omgivelser har du alt indenfor kort afstand, herunder Langhøjskolen og institutioner. Lige rundt om hjørnet har du et væld af fritidsaktiviteter, dagligvareindkøb samt S-tog og busforbindelser til centrum af København. Vejen til store grønne områder og til vandet med børnevenlig badestrand og den hyggelig Hvidovre Havn, går ad trygge hyggelige villaveje og stisystemer. Via disse stisystemer, har du også kun 8 min på cykel til Valby Parken.
EJENDOMMEN:
Villaen er opført i 1972. En tid hvor byggeriet bl.a. var kendetegnet ved en optimal udnyttelse af kvadratmeterne og store vinduespartier. Det lever huset her op til i allerhøjeste grad. Du har god plads foran huset til indkørsel med carport/skur og du har den hyggeligste helt ugenerte gårdhave mod vest. Udover de mange gode boligkvadratmeter, får du en kælder med meget højt til loftet, som nærmest insisterer på at blive brugt til andet end blot opbevaring.
INDRETNING:
Du træder indenfor i stor, lys og åben entré. Entréen er et naturligt centrum du passerer mange gange i løbet af dagen og derfor er det fantastisk med pladsen og lyset. Drejer du til højre, kommer du til værelsesafdelingen. Her inder du både badeværelse, separat toilet og oprindeligt 3 gode værelser. 2 af værelserne er i dag lagt sammen til en stue. Værelserne ligger perfekt lidt afsides fra stuen, så du sagtens kan putte de mindste, mens der stadig er liv i stuerne.
I den anden side af huset får du det skønneste køkken/alrum. Der er åben forbindelse mellem køkken og spisepladsen, men stadig godt afskærmet af skabe. Køkken/alrummet ligger i åben forbindelse med dagligstuen, men igen ikke helt åbent, hvilket fungerer super godt, hvis nogen fx skal se fjernsyn mens andre har samtaler i køkkenet. Fra hele køkken/alrum/stuen har du kig til den hyggeligste havestue med store dørpartier ud mod gårdhaven. Fra stuen har du adgang til den oplagte forældreafdeling. Her får du stort soveværelse med direkte udgang til terrassen og med eget badeværelse.
Endelig har du kælderen med højt til loftet. Her får du i alt 3 disponible rum, hvoraf et er indrettet til bryggers.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Glerup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse