Super charmerende villa centralt i Svennebjerg på i alt 175m² inkl. virkelig god kælder
OMRÅDE:
Du finder William Boothsvej 18 på en stille og meget børnevenlig villavej centralt i det populære Svendebjerg. Vejen er helt rolig, og der er kun beboertrafik, så børnene trygt kan færdes her. Svendebjerg-kvarteret er meget populært, ikke mindst blandt børnefamilier, på grund af Dansborgskolen. Den kan du nå på under 5 minutters gang – det samme gælder sportshal og stadion. Fra ejendommen er der kun ganske kort afstand til Friheden Station med S-tog direkte til centrum af København og med kun to stop til metrostation. På under 10 minutter på cykel når du Hvidovre Strandpark med børnevenlig sandstrand og Hvidovre Havn.
EJENDOMMEN:
Charmerende ejendom fra 1954. Huset er løbende renoveret i de senere år. Der er fx lagt nyt tag i 2015 med en estimeret levetid på 100 år. Den løbende renovering og vedligeholdelse har resulteret i en pæn tilstandsrapport og et imponerende energimærke med karakteren B. Ejendommen ligger godt placeret på den relativt store grund, så du har fine parkeringsforhold foran huset og en skøn, meget hyggelig have hele vejen rundt. Endelig får du en god, gedigen, muret garage.
INDRETNING:
Du træder indenfor i entréen, som er åben og dejlig lys. Umiddelbart til venstre, når du træder nogle trin op, finder du det første af husets to badeværelser – et lækkert, lyst badeværelse med væghængt toilet og indbygget Vola-armatur. Herudover har du i stueplan tre værelser. Endelig kan du træde ind i husets hjerte, som er det store køkken/alrum/stue. Der er en fantastisk stemning med masser af lys fra de store sprossede vinduespartier i alle retninger. Alrummet er indrettet med en vinkel, så du har sofaafdeling i forlængelse af spisestuen. Spiseafdelingen ligger med sin centrale placering perfekt til at have kontakt til både køkkenet og resten af stuen. Køkkenet er et stort, velindrettet HTH-køkken. Fra spisestuen kan du træde ud på den skønneste, delvist overdækkede træterrasse mod vest, hvor du kan sidde og nyde sommeraftenerne. Som om det ikke var nok, har du fra stuen også dobbeltdør ud til en stor og meget ugenert terrasse mod syd.
Kælderen – eller rettere underetagen – er et kapitel helt for sig. Der er virkelig tale om beboelige kvadratmeter af høj kvalitet, ikke mindst på grund af den gode loftshøjde og det flotte lysindfald. Du får et kæmpe badeværelse, der – ligesom badeværelset i stueplan – er udstyret med Vola-armaturer. Herudover får du et praktisk bryggers og fire beboelige værelser. Underetagen er ikke godkendt til beboelse, men det er kun fantasien, der sætter grænser for udnyttelsen. Mon ikke de store børn vil elske den?
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Glerup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse