Veludnyttet etplansvilla i Digterparken med nyere tag, vinduer og 2 badeværelser
Velkommen til det eftertragtede Digterparken. Her kan I bo på en lukket villavej, hvor tempoet er lavt, og omgivelserne er grønne og rare. Et sted, hvor I hurtigt vil føle jer hjemme, og hvor både store og små kan finde ro i hverdagen.
Boligen byder på 135 veldisponerede kvadratmeter, der fremstår flotte og lyse, og som samtidig giver plads til, at I kan sætte jeres egen lille finish, hvis I har lyst. I kan træde indenfor via den pæne entré eller den praktiske indgang gennem bryggerset. Hjemmet er indrettet med en klar og velfungerende opdeling: Tre gode værelser er samlet i den ene ende, mens samværet naturligt udfolder sig i den anden. Her finder I et køkken med god bord- og skabsplads, som har direkte afsæt til den store stue. Midt imellem de to zoner ligger to brusebadeværelser, der blev renoveret i 2011, og renoveringerne i huset tæller også udskiftede vinduer, ovenlysvindue og døre samt et udskiftet tag.
Udenfor venter en 960 kvadratmeter stor grund, som er flot anlagt med bede, græsarealer og solrige kroge. Tilværelsen nyder I i ro og mag til lyden af fuglekvidder, og særligt det møblerbare og delvist overdækkede terrassemiljø bliver lækkert til sommer – hvad end I drømmer om afslapning under solen, grillmiddage med venner og familie eller jord under neglene. På grunden finder I desuden en stor carport med tilhørende disponibelt rum, som egner sig til både værksted og ekstra opbevaring.
Som nævnt får I hjemme i det attraktive Digterparken med naturen lige uden for døren, ligesom daginstitution, skole og fritidsaktiviteter kan lokaliseres inden for overskuelig afstand. Det er derfor en nem og bekvem hverdag, I kan se frem til – ikke mindst for børnefamilien. Samtidig er der blot tre kilometer til Ballerup C, hvor I finder et levende handels- og kulturliv med butikker, restauranter, Ballerup Centret og stationen med gode pendlermuligheder. For bilejeren er der naturligvis også hurtig adgang til Ringvejen og videre mod motorvejsnettet.
Vel mødt!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse