På Bøndermosevej 11 ligger en fin og velfungerende villa, der egner sig godt som begynderhus, huset til den lille børnefamilie eller til seniorerne. Hjemmet strækker sig over 102 kvadratmeter fordelt over to værelser, bryggers og badeværelse samt køkken og stue. Villaen er indflytningsklar, da rummene er pæne og velholdte, men der vil dog også være rig mulighed for at sætte jeres eget præg på jeres nye hjem.
Tag hinanden i hænderne, når I åbner hoveddøren ind til det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter samt et disponibelt rum til ekstra opbevaringsplads. Herfra kan I træde videre ind i rummet, der kan få englene til at synge og mandens hjerte smelte - køkkenet. Det tidløse køkken er opført i lyse elementer med sorte greb og en lækker træbordplade, der skaber en fin kontrast. Fordelingsgangen baner vejen til de øvrige rum, og her kan I se frem til det store, moderne badeværelse med separat brus, toilet og badekar, to gode soveværelser med fornuftig skabs- og sengeplads, og slutteligt ligger stuen med brændeovn og udgang til udestuen.
Udestuen er bestemt et plus, da I kan sidde indenfor og kigge ud på årstiderne skifte helt tæt på - vi garanterer jer for, at dette er bedre end et maleri. Omkring villaen er der anlagt både en sydvest- og østvendt terrasse, og skulle det danske vejr briste, kan I trække ind under en overdækket terrasse i ly for regnen. Haven er stor og mægtig med flere træer, et drivhus og en kæmpemæssig plæne med plads til leg.
Naturen ligger og lurer i baghaven med høje træer - og bagved disse er der fri adgang ned til mosen. I kan også bevæge jer mod Hjortespring og Egebjerg med skøn natur til gå- og løbeture. På den anden side af Nordbuen ligger Skovvejens Skole Afd. Øst, daginstitutioner og fritidsordninger. I finder da også gode indkøbsmuligheder med en lokal blomsterbutik og en Netto, mens der er gode busforbindelser langs Egebjergvej, som tager jer til Ballerup Station på få minutter.