For enden af en blind vej i Ballerups rolige villakvarterer er der netop sat et til-salg-skilt op foran den gule etplansvilla - det her er Bueparken 108: et super dejligt hjem og en fremragende beliggenhed for børnefamilien.
I har øje på en yderst veldisponeret villa, der er klassisk fordelt på en værelsesafdeling og lysfyldte opholdsarealer. Nærmere sagt består værelsesafdelingen af fire gode værelser og to badeværelser, hvoraf det ene både har brus og badekar - perfekt for de legesyge små og de voksne, som drømmer om afslapning og rare spaaftener. Derudover giver fordelingsentréen adgang til både køkkenet og stuen i den anden retning. Det moderne, tidløse køkken har plads til spiseafsnit, og tilstødende gemmer sig et praktisk bryggers med egen indgang. Stuen er lysfyldt og rummelig, og herfra får I ydermere adgang til en fantastisk dejlig udestue med loft til kip og enorme vinduespartier. Alt i alt ser I på et rigtigt dejligt hus, der er flot vedligeholdt, og hvor moderne elementer går fint i hak med husets originale charme.
Matriklen giver jer 760 kvadratmeter at slå jer løs på, og det gode udemiljø giver rigelig mulighed til at nyde godt af solens varme hele dagen lang. Derudover er der masser af græsplæne til fjol og leg, og derudover får I både indkørsel, carport og skure til alt det praktiske.
Man kan trygt bevæge sig rundt mod legeaftaler og på gode løbeture ad de mange stier, der fletter området sammen. Derudover er der bare 500 meter til Hedegårdsskolen og ikke meget længere til både daginstitution og indkøb - med andre ord bliver det let at få hverdagen til at gå op med sådan en beliggenhed. Derudover er der godt én kilometer til Ballerup Centret og stationen, mens pendleren også vil glædes over den hurtige tilkørsel på motorvejen; efter to-tre minutter kan man nemlig køre på det hurtige vejnet, hvorefter det tager ca. en halv time til Københavns inderste.
Tænk sig lige, at I måske ser på jeres nye hjem lige nu. Skynd jer at booke en fremvisning!