Høstbuen er en lukket villalomme i Ballerup, og her begynder boligsøgende par og små børnefamilier virkelig at få øjnene op for den gode beliggenhed, det er at lade ungerne vokse op i. Måske kommer I også til det? Vi udbyder nemlig en etplansvilla til salg, der siden sit opførelsesår i 1970 er holdt utroligt fint ved lige – jeres eget præg kan I sætte helt, som I finder det bedst! Gule mursten og blyindfattede vinduer. Huset tager sig rigtigt hyggeligt ud med indkørsel, carport og garage til den ene side på den 700 kvadratmeter store grund. Baghaven vender mod syd, så I kan forvente sol hele dagen lang i ugenerede rammer, for hækken er høj. Når græsset er slået, kan I se frem til en nem have med enkelte bede og træer, og det er oplagt at opsætte et højbed, etablere en hyggelig bålplads eller anlægge andre små miljøer under en varm sommersol, og prikken over i’et er den overdækkede terrasse, som ligger i forlængelse med husets udestue. Inde bag husets mure venter 125 kvadratmeter. Entré- og gangareal fordeler rummene rigtigt godt, og I finder både et køkken, et badeværelse, et toilet, et bryggers, en stue og tre værelser – eller to værelser, en opholdsstue og en spisestue alt efter præference. Den originale atmosfære lever endnu i hvert et rum, og det er helt op til jer, om I vil beholde terrazzogulvet, det marmorerede gulv, de klassiske fliser på badeværelset og toilettet og skabsvæggen på det ene værelse. I kan modernisere stort fra start, eller I kan tage det hele i et roligt tempo, så I får indrettet et hjem lige efter jeres boligdrømme. I flytter til et rigtigt dejligt kvarter, som bindes sammen af små stier. På den måde er den næste legeaftale altid kun lige rundt om hjørnet, og det er den nærmeste daginstitution også. Inden for en kilometers radius har I også skolen, idrætshallen, fodboldbanerne, indkøb og afsættet mod Harrestrup Ådal. Man kan cykle til Ballerup downtown på under ti minutter, hvor centret og stationen også ligger – på den måde får pendleren gode muligheder for at søge ind mod København til daglig både i S-tog og i bil. Et hyggeligt, spændende hus. Kom ud på en fremvisning.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse