Unik ejendom: Velholdt villa på stor naturgrund
For rigtigt at forstå, hvorfor denne velholdte villa i Ballerup er noget særligt, skal I faktisk se på en helt anden adresse. Mergeltoften 8 hører nemlig med i handelen, og den 2.325 m2 store naturgrund giver jer en skøn, omfangsrig baghave, der er en landvilla værdig. Dét er ganske enkelt en kombination, som hører til sjældenhederne i Storkøbenhavn, hvor I samtidig finder alle ønskværdige fornødenheder inden for en kilometer.
Sammenlagt får I over 3.000 m2 fordelt på de to matrikler, og udsigten til jeres egen grønne skov hører til de kvaliteter, som gør villaen helt unik. Selve huset omkranses af en klassisk villahave med flere varierede terrassemiljøer på alle sider af boligen, inden skovarealet byder ind med skyggefulde oaser under trækronerne. Og selvom nabolaget grænser op til Egedal Naturpark, er det jeres egen naturskønne matrikel, der bærer boligens ubesejrede herlighedsværdi.
Selve villaen fra 1972 kan dog også være med, og løbende opdateringer sikrer den lyse og pæne stand. Selve boligen er på 113 m2, og derudover får I en kælder på 62 m2 samt en hyggelig udestue på 15 m2. Kælderen tæller et vaskerum og praktisk plads til opbevaring, så den egentlige bolig frigives til leverummene. Og her udgør køkken-alrummet og stuen en lys og rummelig helhed. Der er pejseindsats i den ene side, lysindfaldet er fremragende, og ved stuen bygger udestuen endda bro til de dejlige udeområder. Tre værelser er villaen ligeledes udstyret med, og derudover får I badeværelse og et gæstetoilet, som begge fremstår nydelige med velvalgte detaljer i træ.
Vi kan kun opfordre jer til at booke en fremvisning, hvis villaen har fanget jeres interesse – en mulighed som denne kommer sjældent igen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse