Flotte opdateringer, god plads og et nabolag med grønne omgivelser. Denne kæde-villa i Egebjerg har det helt rigtige CV, og størrelsesmæssigt kan boligen faktisk sætte de fleste villaer til vægs. Med til helheden hører endda et par gode disponible rum, og lokalt finder I både Hareskoven og de daglige fornødenheder inden for en kilometer. Først og fremmest ligger kæde-villaen godt i det nære. Boligen er en del af Klanparken, og da den ligger stort set i bunden af et lukket vænge, er det svært at finde en adresse, der er mere fredelig. Egebjerg har både skole, idrætsfaciliteter og gode pasningsmuligheder, og derudover serviceres I af butiksudvalget på Egebjerg Bygade. Kæde-villaen er fra 1971, og det har en nydelig fremtoning. Der er en bred carport med tørskoet adgang til entréen, og indenfor mødes I af en lys og indbydende helhed. Pæne opdateringer af inventaret kendetegner boligen, mens de to disponible rum har en hyggelig stemning med trægulve, trælofter og ovenlys. Entréen er selv praktisk indrettet med bryggersfaciliter, som gemmes af vejen i en niche. Med tre værelser og to badeværelser henvender boligen sig bredt. Begge badeværelser fremstår lyse og pæne, og det ene ligger perfekt i forbindelse med ét af værelserne. Opholdsrummene har dog førsteprioritet i boligen, og I kan se frem til et skønt, moderne køkken-alrum med stilsikre elementer og et flot lysindfald. Alrummet forbindes til opholdsstuen af et bredt gangareal, som bidrager til boligens fine pladsfornemmelse. I selve stuen får I brændeovn og direkte forbindelse til den private, vestvendte baghave.
Den solrige have fremstår med småt beplantning og flere gode terrassemiljøer, hvoraf den største er delvist overdækket for større alsidighed.
Tag fat på os for en fremvisning.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse