Stilren familievilla med gennemførte kvalitetsløsninger
Skal man forny en klassisk familievilla, kan man i praksis bruge Nytoften 19 som skabelon. Villaen er gennemgribende opdateret efter moderne standarder og præferencer, og på tværs af sine 175 m2 bærer boligen præg af flot inventar og lækre, velvalgte løsninger. I har desuden Hedegårdsskolen og alle de daglige fornødenheder inden for rækkevidde, så beliggenheden i Ballerup trækker også op.
Selvom byggeåret hedder 1973, giver ejendommen bestemt ikke indtryk af en traditionel 70’er-villa. Taget fremstår i flot stand, mens de store, velholdte mahognivinduer løbende er blevet plejet og vedligeholdt. Sammen med de hvidmalede facader efterlader de et nydeligt førstehåndsindtryk. Mod vejen tager en carport imod, og de 30 m2 rummer ligeledes et praktisk udhus.
Bag facaderne er boligen mindst lige så imødekommende. Planløsningen er gentænkt fra bunden, så I opnår fuld udnyttelse af boligarealet, og det store opholdsområde bliver centrum for huset. Her finder I stuen i åben forbindelse til køkken-alrummet, der er lækkert udført med kogeø, Invita-inventar, Dekton-bordplader, Quooker, integreret vinkøleskab og Siemens-kaffemaskine. Afdelingen flyder sammen med den centrale fordelingsgang, der leder til værelserne og – ligesom størstedelen af boligen – er belagt med flot sildebensgulv.
Derudover får I fire værelser, hvoraf det store forældresoveværelse har eget badeværelse tilknyttet. Begge badeværelser er komplet renoverede og udført med gennemgående VOLA-armaturer. Forældrebadeværelset byder blandt andet på topmonteret håndvask og dobbelt bruseniche med unidrain, mens den øvrige husstand deles om badeværelse nummer to, der ligeledes fremstår flot og tidssvarende. Rumfordelingen afrundes af et praktisk bryggers og en entré med løsninger fra Invita, og boligen er desuden udstyret med blødgøringsanlæg.
Selv haven er genfortolket med et stort terrasseområde, der tilbyder udemiljøer på de forskellige solsider. Størst er træterrassen på vestsiden af huset, som netop er slebet og olieret, mens også den sydvendte fliseterrasse ved oliventræet lover godt for sommerdagene. Den øvrige have byder på varieret beplantning samt en grøn plæne, som er anlagt, så den kan passes med robotplæneklipper.
Ballerups lokale faciliteter ligger i yderst komfortabel gåafstand. Inden for 400 meter finder I således alt fra skole og daginstitutioner til flere fine indkøbsmuligheder.
Kontakt os, hvis I vil høre nærmere eller ønsker at bestille en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse