Nu kan I blive de heldige indehavere af denne unikke ejendom fra 1898, der sjældent er udbudt. Boligen fremtræder i flot og charmerende stand, og I kan derfor nemt flytte ind og etablere en rar hverdag. Villaen er desuden placeret på en stor grund, der ligger tilbagetrukket fra vejen, så haven er helt ugeneret.
Glæd jer til et fantastisk stuemiljø, der giver jer mulighed for at indrette mange hyggelige kroge til afslapning og samvær, og med både pejs og brændeovn kan der skrues helt op for den gode stemning, når vejret er i det køligere hjørne. Havestuen er endnu et dejligt opholdsrum; her er der direkte udgang til haven, og køkkenet præsenterer sig i et tidløst design med hvide fronter. Alle hårde hvidevarer er installeret, så hverdagen bliver så nem og bekvem som muligt, ligesom I finder masser af opbevaring i skuffer og skabe. Dertil består stueplan af en entre med adgang til et gæstetoilet, mens I på første sal bliver mødt af en stor, møblerbar repos med indbygget skabsplads. Overetagen er dertil opført med tre værelser med mosaikparket samt et rummeligt badeværelse, og derudover har villaen en kælder med vaskerum og et disponibelt rum.
På terrasserne kan I etablere de fineste uderum med havemøbler, grill og krukker, der bugner af blomster. Områderne ligger godt i forhold til solen, så I kan følge den det meste af dagen, og dertil finder I en hyggelig krog i haven, som vil være perfekt til eftermiddagskaffen. I finder ligeledes en carport på grunden, hvor bilen kan parkeres på behørig vis.
Beliggenheden er meget attraktiv med kort afstand til naturen, ligesom alle hverdagens fornødenheder også er inden for rækkevidde. Hareskoven er i gåafstand fra boligen, mens I også vil bo tæt på et stort grønt område med byggelegeplads og fritidshjem. Fra ejendommen tager det otte minutter at gå til Skovvejens Skole, så børnene nemt kan komme til dagens undervisning, og dertil kan I nemt opsøge både daginstitutionen og supermarkedet. Selvom I vil bo på en fredfyldt villavej, vil områdets gode infrastruktur hurtigt lede jer til motorvejen, så andre dele af Storkøbenhavn kan tilgås i bil.