Rummelig villa med elegante løsninger og flotte naturmaterialer
Elegante løsninger og smukke, højloftede rum er sjældent det, man forbinder med et træhus. Men villaen på Skyttestræde 34 er mere end sine materialer, så der venter en meget specifik boligoplevelse. Plads får I rigeligt af med 256 m2 bolig, og ikke mindst ligger huset fremragende i en grøn og rolig lomme af Måløv.
Selv bebyggelsen er gået sine egne veje, og her er en fin blanding af forskellige boligtyper i både træ og sten. For at finde nummer 34, skal I ned for enden af vænget, hvor I møder den pæne ejendom fra 2003. Den sorte yderbeklædning komplementeres af hvidmalede vinduesrammer og døre, mens de 6 kW solceller på taget sender grøn energi videre til stikkontakterne.
Indretningen spænder over halvandet plan, hvor den gode plads udmønter sig i store, åbne rum på tværs af boligen. Derudover er interiøret holdt i lyse, lette toner, hvilket blandt andet ses i det store køkken-alrum i stueplan. Bordplader i granit og skabsinventar i træ giver et naturligt udtryk, mens indbyggede spots tilføjer rummet en lækker, jævn belysning. To værelser får I også, og dertil kommer en udestue, som fremstår i overbevisende boligkvalitet.
Ovenpå ligger yderligere tre rummelige værelser, hvoraf det største har walk-in-closet og eget badeværelse – endda et lækkert baderum med både kar og bruseniche. Et ekstra badeværelse tilgås fra den store stue, som har loft til kip, og endelig er der de praktiske rum, som består af bryggers, depotrum og et lille gæstetoilet ved entréen.
I haven kommer beliggenheden også til sin ret, for med rekreative arealer mod to verdenshjørner får I en skøn, grøn udsigt. Det har man benyttet som anledning til at etablere et lækkert terrassemiljø, der skaber små uderum på alle sider af huset. Og når I ovenikøbet har samtlige fornødenheder inden for et par hundrede meter, bliver det hele endnu bedre.
Velkommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse