Lys, opdateret og velindrettet villa i Ballerup
På Sommerbuen 13 i Ballerup skal I ikke gå på kompromis. Først og fremmest får I en velholdt villa med gode dispositioner i indretningen samt pæne opdateringer af inventaret. Dernæst kan I se frem til en skøn, uforstyrret og vestvendt have, som naturligvis er anlagt med en stor terrasse på solsiden, men alligevel er det beliggenheden, der får det sidste ord. For med adresse i bunden af et lukket vænge og kort afstand til alle fornødenheder er dette en bolig, som imødekommer alle behov.
Fra adressen har I maksimalt 850 meter til nærmeste folkeskole, daginstitution eller supermarked, og lige ved siden af indkørslen finder I stien, som fører jer hurtigt og trygt rundt i kvarteret. Det betyder ligeledes, at børnene kan stikke afsted på egen hånd og mødes med kammeraterne på legepladsen. Lokalt finder I gode idrætstilbud, og dertil har I et par kilometer til S-togsstationen og Ballerup Centret.
Villaen er ikke alene fredeligt placeret ved vendepladsen, men ligger faktisk en håndfuld trin over vejniveau. Ved vejen får I en carport med redskabsskur, og selvom den tætte hæk giver privatliv i haven, er der prioriteret ekstra afskærmning af den store terrasse. Desuden er en del af terrassen lukket, så I får et godt værn mod ustadigt vejr.
Den gulmurede etplansvilla er fra 1974, og selvom det klassiske udtryk er bibeholdt udenfor, er der sket meget inden døre, hvor størstedelen af inventaret er skiftet. Boligens 135 m2 er indrettet med en stor, lys vinkelstue og et hyggeligt spisekøkken, som er opdateret med pæne, lyse elementer og en mørk bordplade. I den kombinerede entré og fordelingsgang lysner det grå klinkegulv godt op, og her kommer de hvide fyldningsdøre til deres ret. Villaen er udstyret med to flotte badeværelser og et godt bryggers, inden to store værelser afslutter planløsningen. Det ene værelse kan dog deles i to, ligesom også vinklen i stuen vil kunne udnyttes til et ekstra værelse, hvis I får brug for det.
Kontakt os for at høre nærmere.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse