Lys villa med udsigt i Måløv – velholdt og løbende opdateret
Igen slår Måløv til med en adresse ud over det sædvanlige. Denne velholdte villa ligger på en lukket vej lige ved Værebro Ådal og Møllemosen, men det er især den kuperede grund over vejniveau, som tager sagen i egen hånd.
I får nemlig en skøn udsigt over området og en umanerligt dejlig have – foruden naturligvis en skøn, lys villa på 110 veludnyttede kvadratmeter.
Hvis I umiddelbart sigter efter mere plads, skal I dog ikke helt udelukke boligen endnu. Villaen har nemlig en helårsanvendelig, integreret udestue på 24 m2.
Derudover har I en garage med tilknyttet værksted på 21 m2, og da man har opført en carport lige foran, er pladsen anvendelig til meget andet end parkering.
Selve villaen fra 1967 har et klassisk udtryk med lyse, gule murstensfacader og et fladt built-up-tag. Særligt lysindfaldet og udsigten gør sig bemærket indenfor, hvor stemningen er let på tværs af alle rum. Værelser får I tre af, og dertil er villaen indrettet med et toilet og et separat baderum. Bryggerset er praktisk placeret i forlængelse af køkken-alrummet, som i øvrigt er pænt opdateret med elementer i træ. Et åbent rumforløb mellem køkken-alrummet, boligens hyggelige opholdsstue og udestuen sikrer en god sammenhæng mellem villaens samlingspunkter, mens udestuen sætter trumf på med den bedste udsigt ned over haven og videre ud over villakvarteret.
En overdækket terrasse lokker jer udenfor i de varme måneder, og haven er i sig selv et virkelig skønt bekendtskab – og selvfølgelig er den helt privat.
Her møder I ganske enkelt en lys og charmerende villa med en adresse, der er svær at stikke.
Tag fat på os for at høre mere ved en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Tobias Kjelfred
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse