Klassisk pudset murermestervilla på central beliggenhed med by, havn og indkøb lige om hjørnet
Drømmer du og familien om klassisk villa på en overskuelig og bynær grund på 566 m², så er muligheden der nu. Villaen er opført i 1922, og her er masser af sjæl, charme og potentiale. Det røde tegltag og de fine detaljer er helt typisk for byggeperioden.
Boligen byder på to gode værelser, to hyggelige stuer, en i stueplan og en på første sal, et velfungerende spisekøkken samt en lille praktisk kælder. Havestuen forlænger sæsonen og skaber en skøn forbindelse mellem inde og ude. Værksted, udhus og den helt uundværlige carport er der også blevet plads til.
Den overskuelige have er anlagt med både drivhus og en hyggelig køkken-/urtehave – perfekt til grønne glæder i hverdagen. Haven er solrig og her er gode muligheder for at finde en lille hyggekrog, hvor en hjemmebrygget kop kaffe kan nydes. Det er også i haven de mange flotte solnedgange kan nydes.
Hundested har gennem de seneste år, gennemgået en sand forvandling. Fra at være et sted, som man blot kom til helt tilfældigt, så er det i dag et yndet sted, ikke blot at komme til, men også at bo. Hundested Havn er den helt store motor og tiltrækker rigtig mange besøgende, også om vinteren. Restauranter, glaspusteri, minigolf, bådeværft samt produktion og salg af kunsthåndværk er sammen med den meget populære Sandskulpturfestival blot nogle af de steder der skaber en positiv aktivitet i byen. Til trods for byens størrelse, så er en god del af de store supermarkedskæder repræsenteret i byen, hvilket gør det nemt at få handlet ind. Den kollektive transport fungerer ligesom foreningslivet også godt. Uddannelsessteder er der også i nødvendigt omfang, med både privat, - og kommunale skoler, der alle har integreret SFO. Der er med andre ord rigtig gode muligheder for, at langt de fleste familier kan få en dejlig tilværelse i naturskønne omgivelser.
Kontakt os allerede i dag på 4798 5225 eller 3390@estate.dk for aftale om fremvisning – vi glæder os til at vise dig boligen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Henrik Bjerre
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse