Villaen er beliggende i den ældre del af Hillerød øst i "sygehuskvarteret", på en hyggelig villavej kun ca. 1 km. fra bymidten og S-tog. Området er særdeles attraktivt og efterspurgt, med kort afstand til både skole, daginstitution, indkøb. Ligeledes venter smukke gåture i Slotsparken og i skoven efter kun 5 minutter på cykel.
Haven er beliggende med låge til skønt grønt område.
Ejendommen fremtræder utrolig charmerende og alle m² er udnyttet optimalt.
Efter nuværende ejers overtagelse i 2013, er der bl.a lavet nyt badeværelse med brus, ekstra isolering på loft, ekstra isolering af ydervægge, nye vinduer og døre, renoveret køkken samt skabt adgang til kælder via stue. Indrettet "værelse" med trægulv i kælder samt nyere varmtvandsbeholder.
Indretning - Stueplan:
Entre, badeværelse med brus, lille hyggeligt køkken, flot spisestue med udgang til skøn træterrasse med en fantastisk udsigt over grønt område. Herudover 2 stuer ensuite den ene med åben trappe til kælder (underetage)
Kælder - Underetage:
"Værelse" med trægulv, toilet, godt mindre disponible rum samt værksted / fyrrum.
Der er udgang til haven fra kælderen.
Endvidere flere gode bygninger på grunden, bl.a. kan nævnes skønt galleri, drivhus m.v. Haven er en oplevelse værd - kom og se nærmere på det hele.
En virkelig skøn og charmerende villa der skal opleves.