Indflytningsklar familievilla med 246 etagemeter - i hjertet af Gadevang
Elmebakken 8 er en sjældent udbudt familievilla i Gadevang, der adskiller sig markant fra mange andre huse i området ved at tilbyde 246 m² fordelt på to fuldt integrerede boligplan. Her får I ikke blot et klassisk stueplan, men også en gennemrenoveret underetage i terræn,
som fungerer som en naturlig og værdifuld del af boligen.
Atmosfæren i Gadevang er præget af det gode sammenhold og de fantastiske naturomgivelser. På Elmebakken 8 kommer I til at bo for enden af en lukket villavej, højt beliggende for området, med en smuk udsigt over trætoppe og åben himmel til følge.
Villaen fremstår usædvanligt velholdt og har gennemgået en gennemgribende modernisering fra 2014 og frem til i dag. Underetagen blev totalrenoveret i 2019, begge badeværelser er renoveret (2015 og 2019), køkkenet blev opdateret i 2014 og moderniseret igen i 2019, nyere gasfyr (2020), og i 2023 blev alle vinduer og døre udskiftet til moderne 3-lags termovinduer.
Her kan I blot pakke ud, falde til og straks begynde at nyde hverdagen i rammer, hvor I ikke behøver bekymre jer om istandsættelser i mange år frem.
Boligens stueplan rummer ca. 123 m² og danner rammen om familiens daglige liv.
Her finder I tre gode værelser, badeværelse samt et stort, åbent opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i ét lyst og indbydende leverum. De store vinduespartier giver et smukt kig over naturen og trækker lyset helt ind i boligen.
Det, der for alvor gør huset særligt, er den fuldt udnyttede underetage på ca. 123 m², som er totalrenoveret og ligger delvist i terræn. Underetagen fungerer som et selvstændigt plan med eget badeværelse, stort vaskerum, walk-in closet, viktualierum, rummelig entré samt et stort og meget anvendeligt disponibelt rum. Denne del af huset egner sig perfekt til teenagere eller større børn, gæsteafdeling, hjemmekontor eller liberalt erhverv, hobby , trænings eller multirum.
Haven er overskuelig og nem at holde, med gode solforhold fra morgen til aften og plads til både leg, afslapning og udeliv. Den høje beliggenhed og den lukkede vej giver en sjældent rolig atmosfære.
Gadevang er kendt for sit stærke lokalmiljø med skole, daginstitution, idrætsliv og et aktivt fællesskab – alt sammen midt i Gribskovs unikke natur. Samtidig er der kort afstand til Hillerød og nem forbindelse til resten af Nordsjælland og København.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse