En villa ud over det sædvanlige!
Smuk og charmerende Lind & Risør villa med sprosede døre og vinduer. samt højt til loftet. Opført i år 2019. Overalt gulvvarme og i gode materialer. Fremtræder absolut i flot og indflytningsklar stand!
Indretningen byder på: Stor, indbydende og præsentabel hall med smart indrettet alkove, opbevarings skuffer og garderobeskabe. Meget stort og lækkert Invita køkken/alrum med klinkegulv og flot lysindfald fra de store smukke døre i vinduer. Her er virkelig plads til de store armbevægelser og spisende gæster. Den store flotte kogeø gør det til en leg at diske op med alverdens skønne retter og drikkevarer til gæsterne. Fra køkkenet er der udgang til skøn stor og solrig sydvestvendt terrasse og dejlig nem have. Stor lys opholdsstue med smukke egetræs gulve. Lækkert tidsløst badedeværelse med bruseniche. Rummeligt bryggers med god bord og skabsplads.
Fra den store hall fører den flotte trappe til ejendommens 1. sal. Her findes husets i alt 4 store soveværelser, to har fransk altan med dobbelte døre, hvoraf det ene har adgang til praktisk indrettet walk-in closet. Flot stilrent badeværelse med bruseniche.
Den brede indkørsel har nedgravet rør, således at der er forberedt til el. ladestander. Sort elektrisk smedejernsport bliver monteret i oktober 2023. Tilhørende rummeligt udhus.
Boligen er beliggende i et nyudstykket område i bydelen Ullerødbyen - 10 min fra Hillerød centrum. Her findes naturlegeplads, Børnehuset Labyrinten, Netto og kort afstand til f.eks. Selskov og Strødam Engsø. Området fremstår stille og roligt og er ideelt for børnefamilier.
Hvis drømmen er næsten nyt hus med minimal vedligeholdelse, moderne indretning, højt til loftet og masser af plads - så er Triumfbuen 2 det helt rigtige valg.