Her får du et hjem, der ikke bare fortæller historie med sit bindingsværk og stråtag – det mærkes i hver en krog.
Indenfor møder du en bolig, hvor charmen er fuldt intakt, og stemningen er præcis, som man håber, den er i sådan et hus. Der er ikke så højt til loftet, så hvis du måler to meter, er det nok ikke huset for dig. Til gengæld er her pænt, velholdt og en planløsning som er rigtig godt udnyttet.
Familien kan sagtens finde sig til rette her, og den nuværende ejer har inddraget en del af stuen til et ekstra værelse. Det kan man vælge at beholde, eller åbne op og skabe en stue en suite, alt efter behov.
Det her er ikke et hus for alle. Men dem, der falder for det, ved det med det samme. Det er nemlig de her huse, der sjældent kommer til salg, og når de gør, gælder det om at slå til.
Det er dog værd at bemærke, at både stråtaget og oliefyret med tiden skal skiftes. Det er medregnet i prisen, og du har mulighed for at indtænke det i en samlet finansiering ved køb.
Udenfor får du en ugeneret have med plads til leg, afslapning og udfoldelse, og så er du nabo til byens gadekær.
Derudover er der et stort udhus med masser af skruplads. Det kan fungere som hobbyrum, opbevaring eller måske noget helt tredje, eksempelvis en teenageafdeling, hvis behovet skulle opstå.
Beliggenheden er noget for sig. Sæby er en lille, hyggelig landsby midt i Hornsherreds smukke natur, placeret mellem to fjorde og med nem adgang til motorvejen, så du når København på under en time.
Her er børnene trygge, cykler selv til og fra skole, og fællesskabet lever i bedste velgående.
Et aktivt bylaug står bag arrangementer året rundt, fra fællesspisning til højtider og alt det indimellem.
Det er et sted, hvor man kender hinanden, hjælper hinanden og hvor det sociale liv blomstrer, hvis man har lyst til at tage del i det. Ellers er det bare rart at vide, at det findes lige uden for døren.
Huset har sin egen charme og har gjort det nemt for mig at skabe et personligt og hyggeligt hjem. Haven er tilpas stor med fine små kroge og alligevel ugeneret, selvom huset ligger i hjertet af Sæby. Byen har et stort fællesskab, som man nemt kan tage del i, hvis man ønsker det. Det er også helt okay, hvis man ikke ønsker det. Der er mange børn i byen og de fleste af dem vokser op med at man som regel mødes på vejen, ved gadekæret eller til fællesarrangementer. Bylauget og bylaushuset sætter rammen om f.eks fællesspisninger, brætspilscaféer, loppemarked og julemarked.Karen
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Michelle Larsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse