Fleksibel villa med plads til flere generationer – 223 m² bolig direkte ved skoven
Velkommen til Nebsmøllevej 38 – en særdeles rummelig og velholdt villa, hvor mulighederne er mange.
Med hele 223 m² bolig, en hyggelig udestue på 13 m² og en stor carport på 37 m² får du en ejendom, der kan tilpasses familiens behov – både nu og i fremtiden.
Boligen har gennem flere år været anvendt som hjem for to generationer og er indrettet med to selvstændige boligenheder. Ønsker du i stedet én stor familiebolig, kan planløsningen let tilpasses, så boligen bliver ét samlet hjem med masser af plads.
Den største afdeling byder på en indbydende entré, tre gode værelser og hele to badeværelser. Det lyse køkken har god spiseplads og ligger i naturlig forbindelse med den imponerende opholdsstue, hvor der er rigelig plads til både spiseafdeling og hyggelige sofamiljøer. Herfra er der udgang til den skønne udestue og videre til en privat terrasse, hvor udelivet kan nydes i rolige omgivelser.
Den mindre bolig fremstår som en komplet og velfungerende bolig i sig selv med entré, badeværelse, soveværelse samt et lyst opholdsrum med køkken i åben forbindelse med stuen. Herfra er der direkte udgang til egen terrasse og et hyggeligt gårdhavemiljø.
I alt får du to køkkener og tre badeværelser – en sjælden kombination, der gør ejendommen ideel til flere generationer under samme tag, familier med hjemmeboende unge, gæsteafdeling eller måske hjemmeerhverv, hvor privatliv og arbejde kan holdes adskilt.
Ejendommen fremstår gennemgående særdeles pæn og velholdt, og de velindrettede rammer gør det nemt at flytte direkte ind.
Beliggenheden er mindst lige så attraktiv som boligen. Villaen ligger på en lukket villavej med direkte adgang til skoven, hvor stierne inviterer til gåture, løb og naturoplevelser året rundt. Blot fem minutter fra ejendommen ligger Jystrup med skole, daginstitution, indkøb, idrætsfaciliteter og et aktivt lokalsamfund.
De naturskønne omgivelser omkring Skjoldenæsholm og de store bøgeskove gør området til et oplagt valg for familien, der ønsker naturen som nærmeste nabo.
Samtidig er hverdagen nem. Ringsted Station nås på blot 10 minutter, og herfra bringer hurtige togforbindelser dig til København på omkring 30 minutter.
Nebsmøllevej 38 er en ejendom med sjældne muligheder – uanset om drømmen er generationsbolig, en fleksibel indretning eller blot masser af plads i naturskønne omgivelser.
En villa med plads til livet – i alle dets faser.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse