Yderst smuk og gennem renoveret bungalow med sans for detaljen
Velkommen til en særdeles indbydende bungalow, hvor klassisk charme og moderne nordisk æstetik går op i en højere enhed. Her er boligen smukt renoveret med sans for detaljen, lækre materialevalg og en gennemført rød tråd, der skaber en varm og harmonisk atmosfære.
Boligens smukke sildebensgulve med gulvvarme løber gennem hele boligen og understreger det eksklusive udtryk. Det stilrene, nye køkken i moderne nordisk design og det flotte, nye badeværelse med elegante detaljer fuldender helhedsindtrykket. Hertil kommer nyere fjernvarme, som bidrager til en moderne og velfungerende bolig.
Beliggenheden er mindst lige så attraktiv. Her bor du i et eftertragtet kvarter i hjertet af Slagelse, omgivet af smukke villaer og rolige veje. Samtidig er både bymidten, stationen og byens uddannelsesmiljøer inden for bekvem gåafstand – en skøn kombination af fredelige omgivelser og byens mange muligheder lige ved hånden.
Indenfor bydes du velkommen i en rummelig entré, hvor de elegante sildebensgulve straks fanger blikket og sætter tonen for resten af boligen. Herfra er der adgang til det nydelige, nye badeværelse, der med sin flotte indretning og fine niche fremstår både stilfuldt og indbydende.
Husets naturlige samlingspunkt er det store, lækre køkken-alrum, som virkelig skal opleves. Her er god plads til både madlavning, hyggelige middage og samvær med familie og venner. Det moderne køkken forenes smukt med boligens klassiske arkitektur, og de gennemførte detaljer skaber en særlig stemning. Herfra er der videre forbindelse til den hyggelige tv-stue, hvor dobbeltdørene åbner op mod haven og lader inde- og udeliv smelte sammen på fineste vis.
Førstesalen er særdeles veludnyttet og byder på to gode værelser samt toilet. Også her går den flotte renovering og boligens harmoniske stil igen, så etagerne bindes smukt sammen til en helstøbt helhed.
Kælderen på hele 83 m² tilfører boligen masser af ekstra anvendelsesmuligheder. Her finder du et praktisk bryggers med nyere fjernvarmeanlæg samt gode faciliteter med overblik over husets teknik. Hertil kommer to gode rum, der oplagt kan indrettes som eksempelvis kontor, hobbyrum eller gæsterum, samt et ældre badeværelse med plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Udenfor venter en dejlig, lukket have, hvor flere hyggelige og charmerende terrasser indbyder til afslapning, sommermiddage og lange aftener under åben himmel. Forhaven byder på god plads til parkering af to biler, og den tilhørende garage på 15 m² giver yderligere praktisk opbevaringsplads.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Lars Joachim Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse