Indflytningsklar familievilla på lukket vej i attraktive Slagelse Vest
Velkommen til Obovej 4 – en virkelig pæn, velholdt og indflytningsklar bolig, der byder på masser af plads til den moderne familie. Her får I en rummelig villa med en gennemtænkt planløsning, lyse opholdsrum og skønne udemiljøer, alt sammen beliggende på en rolig og lukket vej i populære Slagelse Vest.
Boligen byder velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj og familiens daglige behov. Herfra træder I ind i det lyse og indbydende køkken/alrum, som danner et naturligt samlingspunkt i hverdagen. Fra alrummet er der direkte udgang til en dejlig træterrasse, hvor sommerdagene kan nydes i rolige omgivelser.
Den store stue fremstår lys og indbydende med god plads til både spiseafdeling og sofaarrangement. Også her er der udgang til træterrassen.
I stueplan findes desuden et lyst badeværelse med bruseniche samt et praktisk bryggers med egen indgang – en funktionel løsning til den travle hverdag.
Fra entréen fører trappen til førstesalen, hvor I mødes af et repos med adgang til hele fire gode værelser, der giver plads til både børnefamilien, hjemmekontoret og gæster. Herudover finder I et stort og lyst badeværelse.
Udendørs venter en meget nydelig og velanlagt have med flere hyggelige opholdsmiljøer. Den store træterrasse indbyder til afslapning, grillaftener og samvær med familie og venner, mens haven giver gode muligheder for både leg og haveliv.
Til ejendommen hører desuden en carport med integreret udhus, som sikrer gode opbevaringsmuligheder. God, bred indkørsel med plads til parkering af op til 3 biler.
Beliggenheden er særdeles attraktiv i Slagelse Vest, hvor I bor på en lukket og børnevenlig vej med kort afstand til skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og gode stisystemer. Her får I en tryg og velfungerende hverdag i et eftertragtet område.
En indbydende og velholdt familievilla, hvor både bolig, have og beliggenhed går op i en højere enhed.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse