Den gode villa i murermester stil er beliggende i det populære Slagelse vest nær offentlig transport og skole. Her finder I en fredelig beliggenhed nær åbne, grønne marker og alligevel i gåafstand til indkøb og cykelafstand til Slagelse midtby. Derudover får I nem tilkørsel til omfartsvejen og motorvejen mod København og Odense, hvilket er væsentligt især hvis I pendler til og fra arbejde.
Ejendommen er opført i 1933 på en 949 kvm stor grund og byder på 102 kvm. Villaen fremstår nydelig ude såvel som inde. Indenfor er renoveringen påbegyndt for ca. fem år siden, hvilket resulterer i et moderne badeværelse med bruseniche og elementer i en varm nuance. Ligeledes er bryggerset istandsat, hvor I får godt med skabsplads samt plads til vaskefaciliteterne, hvilket er gennemtænkt i forhold til at få en travl hverdag til at gå op i en højere enhed. Nyeste modernisering er sket i 2022, hvor der er installeret to nye ovenlysvinduer samt lagt skønne perlesten i indkørslen.
I entréen hvor trappen til førstesalen er placeret, får I adgang til den store, lyse stue med det originale trægulv. Her er plads til både spisebord og de bløde møbler, hvor familien kan samles. Køkkenet er lyst og her vælger I måske at skifte fronterne eller måske I overvejer at åbne op ind til stuen. Mulighederne er mange.
Førstesalen byder på en repos og tre gode værelser, to af disse med ovenlysvinduer.
Udenfor venter en hyggelig have med et fantastisk pæretræ, bede og en plæne, der indbyder til leg. I haven finder I ligeledes den overdækkede terrasse, som sælger oplyser, er helt uundværlig.
Dertil to skure samt carport.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning