Lyst og indbydende halvt dobbelthus med plads til familiens næste kapitel
Velkommen til Engvej 16 – et nydeligt og velholdt halvt dobbelthus i det attraktive Stadionkvarter.
Boligen fremstår lys, indbydende og klar til at danne rammen om familiens næste kapitel med 124 veldisponerede kvadratmeter, hvor stueplan er indrettet med fokus på både komfort og funktionalitet. Her mødes du af en lys og rummelig stue med store vinduespartier, der sikrer et dejligt lysindfald samt en hyggelig brændeovn, som skaber en varm atmosfære året rundt.
Køkkenet som er fra september 2025, er opført i retro stil og fremstår pænt og nydeligt med moderne aspekter såsom kogepladen med indbygget emhætte. Derudover har du fra køkkenet også et skønt kig til den solrige fliseterrasse og den grønne have. Yderligere rummer stueplan tilmed også et lyst og velholdt badeværelse samt et godt værelse med god plads.
På førstesalen finder du hele fem værelser, som giver rig mulighed for at indrette hjemmet efter familiens behov – hvad enten der er behov for børneværelser, hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelser.
Udendørs venter en hyggelig og anvendelig have med plads til både afslapning og leg. Her får du både en separat fliseterrasse, hvor sommerdagene kan nydes i fredelige omgivelser, samt en god græsplæne med mange anvendelsesmuligheder. Dertil kommer tre gode udhuse, som giver ekstra plads til opbevaring, værksted eller hobbyaktiviteter.
Alt i alt får du her en nydelig bolig med en attraktiv indretning, gode pladsforhold og velholdte rammer – et hjem, der er klar til at byde sine nye ejere velkommen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse