FLOT MURSTENSVILLA OG STOR HAVE MIDT I BYEN
Sæt GPS’en og kom med ned for enden af en lukket vej i Høng; det er her, flyttekasserne skal sættes af og livet foldes ud, når I overtager nøglerne til denne indflytningsklare gulstensvilla med en stor have, en dobbeltgarage og få skridt til Høng Centret.
I skal ind bag gule mursten i en lys villa, der fordeler en rummelig bolig og en kælder. Her får I bl.a. to værelser: et oplagt soveværelse og et værelse til børnene, kontoret, hobbyværelset eller noget helt fjerde! Planløsningen byder desuden på et badeværelse og et køkken, der står i åben forbindelse med den store, lyse vinkelstue med god plads til både spisebordet og det bløde hjørne.
I kælderen, som fremstår i rigtig flot stand, får I op mod seks disponible rum med masser af indretningsmuligheder; herunder muligheden for at få eget værksted, træningsrum, bryggers og måske en gæste- eller teenageafdeling.
Rundt om villaen breder en stor, grøn have sig med en hævet fliseterrasse placeret med udgang fra stuen i den rigtige sydvendte retning. I haven er der masser af plads til at etablere forskellige hyggekroge, samtidig med at en stor plæne får lov til at brede sig til gavn for legebørn, hvad end de bor på adressen eller kommer på besøg. Ejendommen fuldendes af to garager, herunder en fuldmuretmuret dobbeltgarage opvarmet med gulvvarme og med rigelig plads til opbevaring af både biler og ting.
I modsatte ende af jeres lukkede vej – altså den, der peger ud mod livet i byen – ligger Høng Centret med rigtig gode indkøbsmuligheder, specialforretninger og den lokale bager. Og ikke nok med det; resten af byen breder sig ud lige for jeres fødder, hvis I fortsætter ud ad Slagelsevej. Høng St. får I gåafstand til med forbindelser til Slagelse og Tølløse i hver sin retning. Fortsætter I videre, kommer I ind til frisører og takeaway-muligheder, og hvis I drejer mod øst, lokaliserer I hurtigt både skole, bibliotek, natur og Høng-Hallen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse