ETPLANSVILLA MED SUPER LÆKKER UDESTUE OG STOR GARAGE
I dejlige omgivelser i Sæby, lidt uden for Høng, finder I denne fine og velindrettede etplansvilla, som nu kan blive jeres næste hjem. Her venter jer en velholdt rødstensvilla, der indenfor byder på gode, åbne opholdsrum samt flere værelser, mens I udenfor bliver beriget med en hyggelig have, hvor I kan nyde de solrige stunder.
Ved ankomst parkeres bilen i den rummelige garage, som har tilknyttet skur, værksted og brusebadeværelse. Gennem værkstedet er der direkte forbindelse til husets havestue, som er yderst hyggelig, og kan anvendes præcis som I ønsker det.
Videre når I til boligens samlede opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i én herlig forening. Køkkenet beriger med gode skabsløsninger, og de mange vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en behagelig atmosfære. Nær køkkenet indrettes spisepladsen, så I kan være sammen på tværs af madlavning og samtaler, mens stuen har plads til de bløde møbler og de afslappende stunder. Videre kommer I til to regulære værelser, der takket være deres størrelser kan arrangeres præcis, som I har brug for. Nær disse finder I badeværelset, som både er med bruseniche og spabad. Indearealerne afrundes af det praktiske bryggers.
Udenfor får I fornøjelsen af en hyggelig og vedligeholdelsesnem have, hvor de solrige dage kan tilbringes på den sydvendte fliseterrasse. En del af terrassen er desuden overdækket, så I har mulighed for at sidde ude selv de sene timer, når duggen er faldet. Haven byder desuden på græsplæne og let beplantning, og hele herligheden omkranses af en tæt hæk, så I kan opholde jer ugeneret.
Endelig skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse her bosætter jer i et godt nabolag, hvor børnene nemt kan gå til skolen under 400 meter væk. Derudover er I blot en kort køretur fra daginstitution og indkøbsmuligheder, der begge findes i en radius af fem kilometer.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse