Familievilla på lukket villavej med stor garage og pendlervenlig beliggenhed
På en lukket og rolig villavej i det attraktive Vemmelev finder I denne velindrettede og familievenlige ejendom på Bøgeparken 3. Her bosætter I jer i trygge omgivelser med kort afstand til hverdagens nødvendigheder, idet både busforbindelse og Forlev Friskole- og Børnehus ligger inden for cirka 500 meters gang fra adressen. Samtidig nås motorvejen mod både København og Odense på cirka 5 minutters kørsel, hvilket gør beliggenheden særdeles attraktiv for pendlere.
Ejendommen er beliggende på en 759 m² stor grund og byder på 135 veldisponerede boligkvadratmeter, hvor planløsningen er skabt med fokus på en velfungerende hverdag. Boligens naturlige samlingspunkt er den lyse og indbydende stue, som smelter fint sammen i åben forbindelse med det rummelige køkken. Her er der god plads til både hverdagens måltider, hyggelige stunder med familien og gæster omkring bordet. Fra opholdsmiljøet er der direkte udgang til både den overdækkede terrasse og den store fliseterrasse, som danner skønne rammer om morgenkaffen, sommermiddage og afslapning i solen.
Boligen rummer desuden tre gode værelser, som kan anvendes til børneværelser, soveværelse, hjemmekontor eller gæsterum alt efter behov. Hertil kommer et praktisk bryggers med plads til hverdagens fornødenheder, ekstra opbevaring og direkte udgang.
Et særligt aktiv ved ejendommen er den imponerende garage på hele 72 m². Her får I både port og indgangsdør fra husets front samt direkte udgang til fliseterrassen, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder – hvad enten drømmen er værksted, hobbyrum, opmagasinering eller plads til bilen.
Ved ankomsten mødes I af en stor indkørsel med plads til flere køretøjer, mens carporten sørger for tør adgang i regn og slud. Haven er anlagt med en god, mindre græsplæne, hvor der er plads til leg, boldspil eller god sommerhygge. Der findes også et praktisk udhus med en ganske fornuftig størrelse, hvor haveredskaber- og møbler blandt andet kan opbevares i de vintermånederne.
Her får I kort sagt en indflytningsklar og velplaceret bolig med gode rammer for familielivet, attraktive udemiljøer og masser af ekstra plads til både fritidsinteresser og hverdagens behov.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kim Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse