Placeret på strækningen mellem Sæby og Høng finder I denne villa, der ligger med udsigt til grønne marker, en stor have og gode indendørsarealer. Villaen er med sine tre værelser oplagt til børnefamilien, der gerne vil bo i behagelige rammer, samtidig med at I kan nyde den ro, som livet på landet tilbyder. Ejendommen kan benyttes som flexbolig.
Villaen udformer sig med en stueetage, hvor I får et køkken, der med sine klassiske fliser og dejlige lysindfald lægger op til, at I her kan opdatere lige efter jeres ønsker og behov. Der er ligeledes plads til en hyggelig spiseplads. Stuen fremstår lys med mørke, blotlagte spær, der giver rummet et charmerende udtryk. Her er der masser af plads til et spiseområde og en hyggelig tv-stue, hvor I kan slå benene op efter en lang dag.
Villaen byder derudover på et badeværelse med brus, to disponible rum til fyr og opbevaring samt tre regulære værelser. Førstesalen er opført med et helt specielt udtryk, og her får I altså to gode værelser, hvoraf det ene har walk-in, og på reposen er der lavet et hyggeligt indhak til overnattende gæster eller for eksempel fordybelse i en god bog.
Udenfor får I en charmerende grøn have, hvor de mange beplantninger er med til at give læ og privatliv. Her er der plads til børneleg, mens I nyder en afslappende stund på terrassen, og I får fine parkeringsmuligheder og en carport.
Placeringen på Dådyrvej giver jer kortest til Sæby, hvor I finder Sæby-Hallenslev Friskole under en kilometer fra hoveddøren, og her er der ligeledes børnehave, vuggestue og SFO. Fem minutter mod syd ligger Høng, hvor der både er gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner, gymnasium samt Høng Centret, der byder på et væld af detailhandel, og helt generelt er Høng en aktiv handelsby med gode muligheder. Vil I have mere, er der cirka 22 minutter til Slagelse! Vi ser frem til at høre fra jer.