MULIGHEDSRIG ETPLANSVILLA I POPULÆRT PIGE-KVARTER
I et roligt og familievenligt villakvarter i Høng finder I denne velholdte etplansvilla, der forener funktionalitet, tryghed og plads til hverdagslivet. Her får I et hjem, der føles både overskueligt og rummeligt – og som indbyder til mange gode år med nærvær og ro i det daglige.
Boligen er klassisk og gedigen med en planøsning, der udnytter kvadratmeterne på fornuftig og velovervejet vis. Indretningen rummer en separat værelsesafdeling med tre værelser samlet omkring et brugbart gangareal, som også giver adgang til et badeværelse med kar. I opholdsafdelingen finder I derudover en stor og behagelig stue med brede vinduespartier, der lukker lyset ind og giver et dejligt kig ud mod haven. Herfra er der åben adgang til et hyggeligt spisekøkken – og fordi stue og køkken deler væg, er det oplagt for den nye ejer at åbne op og skabe et lyst, moderne køkken-alrum. En praktisk sidebygning rummer desuden entré, bryggers, garage og værksted, hvilket giver både opbevaringsmuligheder og en naturlig overgang mellem ude- og indearealer.
Grunden giver god plads til udeliv og er primært anlagt med græsplæne, suppleret af fine bede, buske og små træer. Det fine æbletræ i haven er et stemningsfuldt samlingspunkt, når efteråret nærmer sig – og perfekt, når der skal bages kage eller laves most. Fra stuen er der selvfølgelig direkte udgang til en sydvestvendt, overdækket terrasse, som forbinder hus og have, og i det hele taget kan I se frem til mange solrige timer under åben himmel.
Kan I se jer selv i disse rammer, får I hjemme i Høng, hvor I har alt lige ved hånden – lokale butikker i Høng Centret, dagligvareforretninger, institutioner, skole, gymnasium og et aktivt forenings- og fritidsliv. Nærheden til Tissø giver rig mulighed for rekreative aktiviteter i det fri, og fra stationen kan I nemt tage toget mod Slagelse eller bussen mod Kalundborg.
Alt i alt et trygt og velbeliggende hjem midt på Vestsjælland.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Andersen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse