I udkanten af Sæby kan I nu blive de heldige indehavere af en flot ejendom, som vil egne sig godt til udlejning eller som et hjem for to familier eller generation, der ønsker at bo under samme tag. Beliggenheden er naturskøn med en smuk udsigt over de omkringliggende marker, samtidigt med at en fem minutters køretur er alt, hvad der skal til, før I er i Høng.
Huset består af to boliger, der begge er opført med et dejligt stuemiljø, som ligger i åben forbindelse med et køkken. Her finder I alt i hårde hvidevarer, inklusiv en opvaskemaskine, og dertil indeholder hver bolig et bryggers, en entre og et badeværelse i stueplan - dog med variation i planløsningen. Overalt fremtræder ejendommen i flot stand, og det gælder også førstesalen, hvor den eneste forskel på de to boliger er, at det ene rummer tre værelser i stedet for to. Dertil er der opført et stort gæstetoilet i hver afdeling.
Til ejendommen hører en hyggelig have med græsplæne og træer, hvor børnene kan lege, ligesom det selvfølgelig er muligt at solbade på en varm sommerdag. På grunden finder I desuden en garage med hems, fyrrum samt et disponibelt rum, og der er etableret to carporte til hjemmets biler - I kan selvfølgelig også parkere i indkørslen. Ejendommen er oprindeligt fra 1927 og giver et rigtigt fint indtryk fra vejen, og foran huset er der anlagt en mindre forhave med buske og træer.
Med denne fredelige beliggenhed bliver I en del af landsbyen, Sæby, der har en smuk placering nær Tissø. Inden for 600 meter finder I en friskole, og ellers er der, som allerede nævnt, blot fem minutter i bil til Høng, hvor alle hverdagens behov kan dækkes med skole, idrætsfaciliteter, pasningstilbud og indkøb. Her har I altså mulighed for at være tæt på naturen, mens der heller ikke er langt til et større bymiljø, når I har brug for det.
Kontakt os gerne for en fremvisning - vi glæder os til at se jer!