Drømmer I om at flytte familien ud blandt grønne områder, men vil I fortsat gerne have en hverdag med kort afstand til det hele? Og er plads ikke blot et ønske, men et krav? Så kan I godt stoppe boligjagten nu, for på Korsbækvej 13 i Gørlev venter en pragtfuld villa på jer.
I bosætter jer i byens sydlige del, hvor Korsbækvej placerer sig som en blind afstikker gennem det grønne landskab. Freden og roen er mærkbar, men det skal ikke stoppe jer fra at nyde godt af en dejlig bekvem hverdag: Det tager ikke andet end fem minutter at cykle i skole med børnene, og når I om eftermiddagen skal hjem igen, er det bare at stoppe på vejen og klare dagens indkøb i SuperBrugsen eller Netto.
Pasningstilbud, læge og apotek finder I også i byen, og pendler I til dagligt, kan vi oplyse, at det kun tager 22 min. at køre til Slagelse, mens Ringsted og Holbæk kan lokaliseres på ca. 45 min. bag rattet. Og prikken over i’et ved at bosætte sig så naturskønt, er naturligvis at I får gode udendørsoplevelser helt tæt på: Gå f.eks. på opdagelse i Naturpark Åmosen eller tag en tur i bølgen blå ved Bjerge Sydstrand.
Tilbage på adressen udfolder hjemmet sig med bryggers, bad, stue, fire værelser og køkken i åben forbindelse med den dejligt store spisestue. Hjemmet præsenterer sig i en fin symbiose mellem det nye og det gamle, og det betyder, at mellem varme træsorter og farverige fliser, får I Troldtekt-lofter og et moderne køkken med sorte, grebsfrie fronter. Særligt opholdsrummene imponerer med store vinduespartier, der lukker et pragtfuldt lys ind samtidig med at grænserne mellem inde og ude udviskes.
Grænserne forsvinder nærmest helt, når I åbner op ud til terrassen, der ligger badet i sol det meste af dagen. En del er overdækket, og på den anden side af det brede flisestykke udfolder haven sig. Her er legearealer og flotte bede på det bløde græs, og i bunden af haven byder en fantastisk udsigt over det grønne landskab sig til.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse