Rummelig og moderniseret villa centralt i Nykøbing Falster!
På Nørrevænget 12 finder du en velholdt og moderniseret villa fra 1961, opført i røde mursten og beliggende på 760 m² grund i den nordlige del af Nykøbing Falster. Her bor du centralt i byen med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter – og samtidig i et indbydende og etableret kvarter. Dagligvarer findes få minutters gang fra boligen, og bymidten med caféer, handelsliv og station nås hurtigt på cykel.
Boligen rummer hele 179 m² og er således af en størrelse, der ikke ofte ses centralt i byen. Hertil kommer en garage på 34 m² samt privat og sydvendt have, som medfører sol det meste af dagen. Indvendigt fremstår hjemmet lyst og moderne indrettet med plads til den store familie og en funktionel planløsning.
Huset indeholder entré, badeværelse, fire gode værelser samt et nyere køkken fra 2021 i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er lyst og indbydende med god plads til samvær under madlavningen og danner et naturligt samlingspunkt i hjemmet. Et af de fire værelser er indrettet som en oplagt forældreafdeling med walk-in skab, eget badeværelse og sauna – en hyggelig og privat afdeling i boligen, og med direkte udgang til haven.
Yderligere har to af husets øvrige værelser indbyggede skabe for praktisk opbevaring. Derudover rummer huset viktualierum, et disponibelt rum, gæstetoilet samt bryggers med direkte udgang til garagen, hvilket giver en nem og velfungerende hverdag for både store og små.
Haven er lukket og privat med græsplæne og terrasse, hvor morgenkaffen kan nydes i rolige omgivelser, og hvor der er plads til både leg og boldspil.
Du får her en indflytningsklar og rummelig familievilla med god beliggenhed i byen – kontakt os for en fremvisning!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Jørgensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse