Velkommen til Sygehus kvarteret!
Alt fremstår flot og moderne i denne indbydende villa, som ligger på hjørnet af blind vej i Nykøbing Falster – og med kort afstand til vandet og Strandboulevarden.
Her får I blandt andet glæde af et stort, lyst køkken-alrum i et stilrent og tidløst design, ligesom badeværelset er nydeligt og lækkert. Boligen byder desuden på tre værelser, og I får mange gode ekstra kvadratmeter i kælderen, som tæller et vaskerum og tre disponible rum, hvoraf særligt det ene tilbyder mange spændende anvendelsesmuligheder. Samtidig er haven hyggelig, nem at holde og anlagt med terrasser til både morgen- og aftensolen.
Der er tale om en god, solid murstensvilla fra 1958 med 130 boligkvadratmeter i forskudt plan, og dertil kommer yderligere 43 kvadratmeter i den gode kælder. Her er også en garage med plads til opbevaring.
Boligens tre værelser er alle placeret i en afsondret soveafdeling, hvor I også finder badeværelset. Herfra leder et par trin jer videre til entréen, hvor I kan træde ind i det store opholdsmiljø, som består af stue og køkken-alrum i helt åben forbindelse, og som har et smukt lysindfald dagen lang fra høje vinduespartier mod syd, øst og vest. Med loft til kip og højt til loftet i stuen er der særligt her en skøn lys og luftig atmosfære.
Fra adressen tager det fem minutter at spadsere til nærmeste supermarked, og afstanden er endnu kortere til skøn natur ved kysten eller skoven.
Dette er muligheden for at få en moderne villa i et yderst attraktivt kvarter!
Vi byder velkommen indenfor!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Morten Jørgensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse