Utrolig velholdt villa i det populære Pipkvarter
På Høgevænget 7 udbyder Estate Tarup & Næsby nu en bolig og en beliggenhed, der er skræddersyet til børnefamilien. Her overtager I nøglerne til en utrolig velholdt 60’er-villa, der råder over 212 etagemeter med alt fra tre værelser til nogle skønne opholdsrum og en brugbar kælder. I inviteres indenfor i et lyst og venligt hjem, der fremstår velholdt fra A-Z. I får to indgangspartier, hvoraf det ene giver adgang til et gæstetoilet, mens det andet leder jer videre mod husets tre værelser og et nydeligt flisebadeværelse. I hjertet af det hele ligger et hyggeligt spisekøkken med et stort glasparti ind mod stuen, hvis mange kvadratmeter giver jer rigelig plads til at samles. Der er også mulighed for at forene de to rum til et moderne køkken-alrum. Bonuskvadratmeter venter i den fine kælder med et bryggers og flere disponible rum til eksempelvis et værksted og et hjemmekontor. Dertil kommer et ekstra opholdsrum, nemlig udestuen, der ligger i forlængelse af jeres dagligstue, og her kan I tage forskud på foråret, mens I sidder med udsigt til en velanlagt have, der folder sig ud med et drivhus og en solrig fliseterrasse. Alt det indrammes af en rolig villavej, der ender blindt og ligger i familievenlige Snestrup. Herfra har I cykelafstand til centrum af Odense, og I får en tryg base tæt på hverdagen. Der er nemlig daginstitution om hjørnet, der er en hurtig cykeltur til Tarup Skole, og der er kort vej til butikkerne i Tarup Center.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Niclas Nørregaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse