Pænt moderniseret etplansvilla på blind vej i Snestrup
På Løvsangervænget 9 udbyder Estate Tarup & Næsby nu en skøn etplansvilla, som forener moderne komfort med en attraktiv beliggenhed i hjertet af Snestrup. Huset er opført i 1969, men fremstår i dag flot moderniseret både ude og inde. På den 926 m2 store grund finder I to skure og en garage. Når bilen er parkeret, kan I vende blikket mod den ugenerede baghave, der breder sig med grøn plæne til boldspil, mens I kan nyde utallige solstunder på den store træterrasse. Inden døre byder boligens 150 veldisponerede m2 på lys, luft og funktionalitet. Planløsningen rummer fire værelser, hvoraf det ene er placeret separat i boligens ene ende – altså en oplagt forældreafdeling med walk-in og direkte adgang til hjemmets ene af to badeværelser. Dertil kommer et tidløst køkken med spiseplads, en rummelig og indbydende stue, bryggers samt endnu et flot badeværelse. Børnefamilien vil straks føle sig hjemme her på trygge og lukkede Løvsangervænget. I får kort vej til naturen i Stavis Ådal – og til alle hverdagens bekvemmeligheder, for dagtilbud og indkøb er ikke mere end 500 meter væk, mens skole, idrætshal og Tarup Center alle ligger under to kilometer fra adressen. Ved sidstnævnte kan I tilmed hoppe på letbanen, som bringer jer til Odense C på bare et kvarter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Chris Bertelsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse