70’er-villa på lukket villavej – tæt på sø og skov
På Søballevænget 17 i Næsbyhoved-Broby udbyder Estate Tarup & Næsby nu en klassisk gulstensvilla i ét plan. Med tre værelser og en hyggelig, lukket have er huset oplagt for parret eller børnefamilien, der ønsker at bo i rolige omgivelser med skoven som nabo. Kun en cykel- eller bustur fra Odense C.
Villaen ligger helt for enden af en fredelig og lukket villavej, i anden række til skoven. Her kan I gå ture på smukke skovstier, besøge den lokale bålhytte, naturlegeplads eller sø – måske gå hele vejen ned til Stavis Å. Byen Næsbyhoved-Broby bliver jeres nye hjem, og her er der skole, daginstitution og fodboldklub samt et forsamligshus med fællesspisning og musikaftener. De daglige indkøb klares nemt på cykel i Kirkendrup, mens der er godt syv kilometer ind til Odense C.
Selve villaen er bygget i 1974 og har de klassiske 70’er-træk, som stadig er i høj kurs: Solide murstensvægge, en enkel planløsning og brede vinduespartier. Husets 118 kvm er godt udnyttet, og i hjemmets ene ende får I soveafdeling med tre værelser og badeværelse; i den anden ende venter køkken, stue og et praktisk bryggers. Især stuen skal fremhæves, for de brede vinduer åbner op mod haven, så I kan følge årstidernes skiften fra spisebord og sofa.
Fra stuen kan I træde ud i den skønne have, der er afskærmet af høje træer og buske og meget privat. Her kan I nyde de smukke blomsterbede, de mange hyggekroge og den solrige terrasse.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Rasmus Fabricius
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse