Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDen helt uforstyrrede udsigt til solopgangen over Kerteminde Bugt og Storebælt er en oplevelse, man aldrig bliver træt af - og nu kan
det flotte syn blive en fast del af jeres dagligdag. Med den elegante liebhavervilla her på Hindsholmvej 4 får I nemlig panoramaudsigt
over vandet såvel inde fra boligen som fra husets skønne udsigtsterrasser.
Nordstranden og Marinaen udgør forgrunden til det flotte vue, og med til ejendommen hører endda egen strandgrund. Omgivelserne
indbyder således virkelig til at nyde de smukke rammer med aktiviteter både ved, på og i vandet.
Udsigten kan let komme til at løbe med al opmærksomhed, men beliggenheden fortjener også at blive fremhævet for den lette adgang
til alle Kertemindes fristende tilbud og gode faciliteter. Der er eksempelvis under én kilometer til de nærmeste indkøbsmuligheder samt
byens hyggelige centrum, ligesom børnene kan nå den lokale skole efter en cykeltur på bare fem minutter.
Den solide og charmerende ejendom blev opført i år 1900, og det er tydeligt, at her er blevet passet godt på villaen såvel ude som
inde lige siden. Her er samtidig også gode muligheder for, at I kan sætte jeres eget præg på hjemmet med en let opdatering, så I kan
skabe præcis de rammer, I drømmer om.
Fra velkomstpartiet foran villaen træder I ind i husets indbydende entré, hvorfra I får adgang til boligens i alt 193 kvadratmeter, som
fordeler sig på stueplan og første sal. I stueplan er det især de skønne udsigtsstuer, der udmærker sig med deres charme, som foruden
det flotte vue over vandet understreges af elegante stuklofter.
Stueplan byder også på et køkken-alrum, som på praktisk vis ligger i direkte forlængelse af husets bryggers. Fra bryggerset er der
adgang til et værelse, og der er et gæstetoilet ved entréen. Badeværelset ligger på første sal sammen med yderligere to værelser og en
skøn opholdsstue, hvorfra I kan træde ud på den største af de dejlige udsigtsterrasser.
Kontakt os for en fremvisning, så I selv kan opleve det hele på nærmeste hold - vi glæder os til at byde jer velkommen.
Udskrivningsprocent (%) | 26,20 |
Kirkeskat (%) | 0,98 |
Grundskyldspromille (‰) | 30,300 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.790 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.645 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 2.790 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.645 |
Antal folkeskoler (Antal) | 7 |
Antal normalklasser (Antal) | 105 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 320 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 21,4 |
Kontantpris | 6.400.000 |
Ejerudgift pr. md. | 5.159 |
Udbetaling | 320.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 25.139 |
Netto ekskl. ejerudgift | 22.314 |
Kim Toftdahl
Estate Kim Toftdahl
Indehaver Ejendomsmægler MDEVurderingskonsulent for Totalkredit