Velholdt villa i to plan – med stue til kip og lækker have
Hvor villavejene i Ø-kvarteret ender ved golfbanen og stisystemet, ligger denne meget velholdte villa fra 2006. 184 m² i to plan, hvor huset er delt op, så hverdagen fungerer: det praktiske og værelserne nede, den store stue og de rolige rum oppe – og hele vejen rundt en have, der er anlagt med omtanke.
Man træder ind i entréen og har direkte adgang til et stort bryggers med plads til alle vaskefaciliteter og godt med bordplads. Det er her jakker, støvler og vasketøj lander, så resten af huset kan holdes roligt. Herfra åbner køkkenalrummet sig – husets hjerte. Der er masser af bordplads til madlavning, plads til det lange spisebord og lys fra haven, så det både bliver stedet, hvor der laves mad, og stedet, hvor man bliver siddende efter maden. I stueetagen ligger også to store værelser og et badeværelse, samlet i sin egen ende af huset, så der kan leges, sludres og gå sent i seng uden at det høres i hele huset.
På 1. sal skifter huset karakter. Den store stue har loft til kip, brændeovn og store vinduer ud mod haven, så rummet føles højt og lyst hele året – og lunt, når brændeovnen er tændt om vinteren. Fra stuen går man direkte ud på altanen, og herfra fører trappen ned i haven, så vejen fra sofa til græs er kort. Soveværelse, kontor og endnu et badeværelse ligger også på 1. sal. Huset er energimærket B med fjernvarme, og tilstandsrapporten er uden røde, gule eller sorte anmærkninger.
Haven er husets store trumf. Den er nyanlagt med en lækker træterrasse, hvor der er plads til det lange bord og aftenerne, hvor solen ikke vil gå ned, og resten af de 722 m² er anlagt med plæne, hæk og beplantning, der giver ro og privatliv. Der er en carport på 44 m² og et lille udhus til cykler og haveredskaber.
Ø-kvarteret ligger lige ud til Middelfart Golfbane, og stisystemet fører direkte til skolen, hallen og børnehaven – så morgenturen kan klares uden bil. Samtidig kan man gå direkte ned til stranden, når vejret indbyder til det. Et kvarter, hvor der er plads mellem husene, grønt for enden af vejen og kort til det hele.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Per Strandstoft
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse