Midt mellem Ullerslev og Kerteminde breder det fynske landskab sig ud med markområder, skovarealer og enge. Freden sænker sig således over Lundevej 2, hvor en klassisk villa åbner sine døre for nye købere, der kan se mulighederne. Et par eller en mindre børnefamilie er den ideelle målgruppe for huset på de 116 m2, der breder sig ud med en klassisk stil og et stort potentiale.
Fra vejen drejer man ind på den grusbelagte indkørsel: til den ene side ligger huset med nr. 2 på husmuren, og til den anden står de grønne buske skulder ved skulder og fortæller videre på den idylliske fortælling. Herfra kan man allerede skimte udearealerne, der breder sig ud, hvor en velanlagt have med parklignende facetter lader husstanden dyrke ting i bedene og slappe af på terrasserne. Legestativ, plæneareal og en masse hyggelige zoner er med til at fuldende udtrykket for en skøn grund, hvor der er plads til alle.
Indretningen spænder over to etager med stueplan, som samler hverdagen med stue, køkken, bryggers og badeværelse, og en førstesal, hvor alle de tre værelser er at finde. Det er svært at se bort fra den hjemlige hygge, der hersker, og som straks giver et indtryk af at have været en solid base helt siden opførelsen i 1926. Løbende er der istandsat, og der findes derfor både et velfungerende køkken, et godt badeværelse plus et praktisk bryggers. Vigtigst er det dog at kaste et blik ind i den lyse vinkelstue, der med sin hjørnebeliggenhed får et herligt lysindfald fra syd og vest. Desuden er alle tre værelseseksemplarer fine som soverum, hvor op til to børn kan få deres eget private domæne.
Til ejendommen hører desuden også et gedigent udhus med både garage, værksted og skur, som breder anvendelsesmulighederne endnu mere ud og gør plads til alt fra maskineri og værktøj til kunstnerens udskejelser.
Der er aldrig langt fra tanke til handling, når det gælder naturskønne oplevelser i nabolaget: skoven ligger indenfor få hundrede meter, og på bare 10 minutter når man badestrand og havvand ved Kerteminde Bugt. Selve Kerteminde er ligeledes at nå efter bare få minutter bag rattet, hvor en række handlemuligheder, spisesteder og kulturoplevelser udgør bylivet og derudover byder på både skoler, pasningstilbud og idræt.
Alt i alt en helstøbt bolig med enormt meget potentiale, hvis man drømmer om at komme på landet uden at slippe bylivet helt!