Villa med sjæl, udsigt og masser af muligheder
Velkommen til denne charmerende villa på 85 m², der ligger midt i den skønne fynske natur. Huset trænger til en kærlig hånd, men rummer masser af historisk charme. Med den rette renovering kan du her skabe et hjem med karakter og plads til masser af udeliv.
Her kender man sine naboer, og hverdagen leves i rolige rammer. Samtidig er du kun 5 km fra Glamsbjerg, hvor du finder skole, indkøbsmuligheder og et stærkt foreningsliv. Derudover nås motorvejsnettet på omkring 20 minutter.
Du træder ind i køkkenet, som ligger i åben forbindelse med husets to stuer, hvilket giver et godt udgangspunkt for at skabe sammenhængende leverum.
I køkkenet er det smukke originale, indbyggede brændekomfur, som stadig fungerer. Fra køkkenet er der direkte udgang til terrassen, hvor udsigten over de åbne marker kan nydes. Pavillonen kan indgå i handlen.
Stuerne har trægulve, døre, dørkarme og brændeovn, som alle er omkring 10 år gamle. Brændeovnen bidrager med varme og hygge på de kølige dage. Derudover finder du et soveværelse og et badeværelse med gulvvarme.
Til ejendommen hører desuden en staldbygning, et anneks opført i samme stil som huset og en garage med værksted.
Haven er stor og en skøn, grøn oase med flere hyggelige kroge, hvor du kan nyde udelivet. Og et smukt bed med bonderoser pryder haven.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Flemming Thomsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse