Det øjeblik du kører gennem skoven ved Grasten, så falder pulsen og roen og den sydfynske idyl gør sit indtog.
Hvis I drømmer om et hjem med en unik sommerhusstemning, finurlige detaljer og en betagende udsigt, så er Pile Alle 203 på Thurø lige noget for Jer.
Huset er omfattende renoveret i 2008 og byder på en kombination af moderne bekvemmeligheder og den charmerende atmosfære, der kendetegner sommerhuslivet. At sidde i udestuen og drikke en kop kaffe med gode venner og bekendte er en lise for sjælen.
Udenfor bugter den velanlagte have sig omkring ejendommen og her er en smuk beplantning og mange frugttræer. Der også masser af plads til udendørs aktiviteter og afslapning på den store grund. Forenden ligger der et charmerende anneks, som giver dig ekstra plads til gæster, kontor eller hobbyrum.
Til ejendommen er der også en god carport med tilhørende redskabsrum.
Fra ejendommen er der en flot udsigt til Svendborg Sund og flotte solnedgange over Sydfyn.
Du har mulighed for bådplads ved det lokale brolaug, hvilket gør det nemt at udforske Svendborgsund og det fantastiske øhav. Grasten har også et aktiv beboerlaug, hvor det er muligt at deltage.
På Thurø rev er der fredede strandenge og et mylder af trækfugle forår og efterår og her altid basis for en god gå-tur i de nærliggende skove. En tur rundt om Thurø i havkajak er en uforglemmelig naturoplevelse.
Thurø byder på fantastiske naturoplevelser, og denne ejendom giver dig mulighed for at leve tæt på kysten og naturen. Mulighederne er uendelige, og den venter kun på at blive dit drømmehjem.
Kontakt os for en fremvisning - vi er sikre på, at I bliver lige så begejstret som os.