Velkommen til Kirkeby Sand.
Vi har glædet os til at præsentere Jer for denne flot renoverede ejendom, der ligger på en stor grund tilbagetrukket fra vejen.
Kirkeby Sand er kendt for sin rolige og afslappende atmosfære. Her kan du trække dig tilbage fra hverdagens travlhed og nyde lyden af naturen og den friske luft.
Selve ejendommen byder på mange gode detaljer, og der kan bl.a. nævnes en stor dobbelt garage med gulvvarme og 2 store el-porte. Her er der rigelig plads til Jeres køretøjer, hobby eller et godt spil bordtennis. Og det bliver endnu bedre; garagen er nemlig interegreret i huset med direkte adgang til bryggerset, således man kan gå tørskoet til og fra sin bil.
Indenfor bydes man velkommen i bryggerset, hvorfra man har adgang til teknikrum og et badeværelse med brus. Herfra går man videre ind i husets hjerte - det store, flotte køkken/alrum, hvor der er plads til såvel stort spisebord, samvær med familie og venner, og en hyggelig sofakrog. Her er naturligvis også et viktualierum. På husets førstesal finder vi et repos, to gode børneværelser, og en selvstændig forældreafdeling med eget badeværelse og en lille altan.
Huset er løbende vedligeholdt og fremstår alt i alt pænt og nydeligt.
Boligen er udstyret med solfangere, der ikke kun reducerer dine energiomkostninger, men også bidrager til en mere bæredygtig livsstil. Taget er lagt i 2006.
I hjørnet af haven er der et nybygget shelter med tilhørende bålplads. Her kan hele familien samles omkring bålet og nyde hinanden og de lange sommeraftener inden en god nats søvn venter med naturens lyde som baggrundsmusik.
Denne ejendom repræsenterer mere end bare en ejendom; det er en mulighed for at skabe rammen om et rigtig godt familieliv fyldt med ro og nærvær.
Hvis du er på udkig efter et moderne renoveret hjem med god plads, så kontakt os for en fremvisning.