Herskabelig liebhaverejendom i idylliske omgivelser – oplagt som både helårs- og fritidsbolig
I slotsbyen Tranekær ligger denne exceptionelle ejendom på Slotsgade 14 – et herskabeligt og karakterfuldt hjem med en beliggenhed, der emmer af ro, natur og nærhed til det historiske Tranekær Slot. En bolig med så meget sjæl og elegance, at selv Grossere Madsen fra Badehotellet ville sende et misundeligt blik. Faktisk er huset arkitekttegnet og beboet af arkitekten selv, Frits Carl Andreas Bang.
Ejendommen er perfekt som både helårsbolig og som en sublim fritidsbolig for den kvalitetsbevidste køber, der ønsker et fristed i naturskønne og stemningsfulde rammer.
Grunden er stor, smukt anlagt og ligger direkte til naturen (området er kendt som Flådet), hvor rådyr, rovfugle og vilde heste er en del af den daglige kulisse. Her kan man nyde en udsigt til fredfyldte landskaber og skovområder – naturen er lige uden for døren og skaber en sjælden følelse af uforstyrret idyl.
Haven er et lille eventyr i sig selv. Udover at være både velplejet og stemningsfuld, har den historisk betydning, da flere af dens planter gennem årene har leveret til de berømte Medicinhaver lige ved siden af. Det er en have med både skønhed og fortællinger, der giver liv og karakter til ejendommen.
Til ejendommen hører en garage samt et særdeles godt udhus, der åbner mulighed for værksted, opbevaring, kreative projekter eller hobbyliv.
Indenfor mødes du af en imponerende hall, der straks afslører husets herskabelige udtryk. De smukke stuer med højt til loftet og elegante gulve skaber en atmosfære af klassisk charme og rummelighed. Det renoverede snedkerkøkken er udført i høj kvalitet og forener moderne komfort med ægte håndværksmæssigt særpræg.
Fra den hyggelige havestue har man et betagende kig til haven og det omkringliggende naturmiljø – et oplagt sted at nyde stilheden og lyset året rundt. Udover de 3 stuer en suite, store entré og et kontorværelse, indeholder stueplanet også et gæstetoilet.
Første sal rummer et hyggeligt opholdsrum, et stort soveværelse med altan, et gennemgangsværelse og yderligere to værelser samt et badeværelse med badekar og det smukke terrazzogulv. Etagen fremstår indbydende og harmonisk, perfekt til privatliv og gæster.
Slotsgade 14 er en sjældent udbudt perle – en liebhaverbolig, hvor herskabelighed, naturidyl og historisk charme går op i en højere enhed. Uanset om du drømmer om et elegant helårshjem eller et unikt fritidsrefugium på Langeland, er denne ejendom noget ganske særligt.
- Altan
- Kælderrum
- Loftrum
- Parkering
- Gårdmiljø
- Vaskeri
- Egen have
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Claus Henriksen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse