Lyst og indbydende hjem i rolige omgivelser
Velkommen til Elkærholmparken 16 – en moderne og gennemtænkt familiebolig, hvor komfort, funktionalitet og æstetik smelter sammen i smukke omgivelser.
Boligen byder på hele 180 veldisponerede kvadratmeter, som fordeler sig i en særskilt børne- og forældreafdeling – ideelt for dem, der ønsker både fælles rammer og mulighed for ro og fordybelse. Her er plads til at samle sig i det store alrum, men også til at trække sig tilbage til mere private omgivelser.
I husets hjerte finder du det imponerende køkken-alrum og stueområde – et åbent og lyst opholdsrum med en fantastisk loftshøjde og et sublimt lysindfald fra store vinduespartier mod haven og den solrige terrasse. Her kan hele familien samles omkring madlavning, lektielæsning og hygge i sofaen med udsigt til haven.
Forældreafdelingen er trukket væk fra de øvrige værelser og byder på eget stort soveværelse, tilstødende badeværelse og rigelig skabsplads. Perfekt som en privat oase i hverdagen.
I den modsatte ende af huset finder du børneafdelingen, som består af to gode værelser – begge med hems – samt eget badeværelse. Desuden er der indrettet et kontor - den perfekte hjemmearbejdsplads.
Praktikken er også i top: Bryggers med egen indgang, stor dobbelt carport, og to tilhørende skure, der giver plads til både opbevaring og hobbyprojekter.
Flere terrasser omkring huset giver mulighed for at nyde solen hele dagen – uanset tidspunkt.
Villaen er beliggende i det aktive lokalsamfund Vester Nebel, hvor du har alle dagligdagens nødvendigheder inden for rækkevidde. En kort gåtur fører dig til naturskønne Nørresø, og der er nem adgang til daginstitutioner, skole og multihal. Derudover er du kun en kort køretur fra Kolding, hvor du finder et væld af shoppingmuligheder, kultur og fritidsaktiviteter.
Denne etplansvilla i Elkærholmsparken i Vester Nebel tilbyder altså det perfekte hjem for den moderne børnefamilie med masser plads til hyggestunder og samvær.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Celina Haider
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse