Ejendom med tre lejemål og mange muligheder
Lad os bare sige det med det samme: Inden du bliver den nye ejer af denne spændende ejendom på Kirkegade i Esbjerg, har du sikkert brug for at gøre dig nogle overvejelser. Vil du beholde ejendommens tre eksisterende enheder, der består af et erhvervslejemål og to boliglejligheder? Eller vil du bygge om og udstykke i ejerlejligheder – eller har du planer om noget helt tredje? Mulighederne er mange, og det er helt op til dig, hvordan du vil sætte dit præg på ejendommen.
Beliggenheden kan du selvfølgelig ikke ændre på, og det er der heldigvis heller ingen grund til, for ejendommen er placeret på Kirkegade i et af midtbyens attraktive kvarterer. Alt, lige fra skole og pasningstilbud til indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter ligger behageligt tæt på, og uanset om du vil løbe en tur i Vognsbølparken eller drikke kaffe på en af Esbjergs gode caféer, er det nemt at komme frem.
Ejendommen har stået her på hjørnet mellem Kirkegade og Spangsbjerg Kirkevej siden 1958, og det høje, røde tegltag er af nyere dato. Inden døre er rummene gode og reelle såvel i stueplan som på førstesalen, og en fuld kælder giver masser af ekstra plads.
Som planløsningen ser ud lige nu, ligger erhvervslejemålet i stueplan med store vinduer og indgangsdør ud mod vejen. Stueplan byder derudover på en boligenhed, der blandt andet består af et tosidet køkken med åben forbindelse til en stor stue. Via en trappe er der adgang til kælderen, som har to toiletter og separat bad, og fra entrédøren træder man direkte ud på en overdækket terrasse.
Førstesalens boligenhed rummer et køkken og et badeværelse foruden to værelser og to stuer, og sidstnævnte ligger en suite, blot adskilt af en dobbelt skydedør. Endelig er der via badeværelset adgang til en sydvendt tagterrasse.
Kontakt Estate Robin Thybo for en fremvisning. Så kan vi sammen gennemgå de mange muligheder, som ejendommen byder på.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse