Velholdt murermestervilla med lukket have i Esbjerg C
Klassisk stil møder moderne komfort i denne murermestervilla fra 1939 på Baldursgade i Esbjerg. Her får I en velholdt og velindrettet villa på 158 m2 i halvandet plan samt en flot, 75 m2 stor kælder med gulvvarme. Villaen har fantastiske opholdsrum, herunder en sænket udestue med gulvvarme og glasparti langs hele den ene væg, som giver en fænomenal udsigt til den flotte, lukkede have.
Ejendommen er en gedigen, teglhængt rødstensvilla med valmtag og hvide sprossevinduer. Den blev moderniseret for ca. 20 år siden med respekt for den oprindelige stil, så klassiske elementer som stukloft og plankegulv kombineres elegant med moderne, mørke klinker og den gennemgående indbygningspejs. For ca. 10 år siden fulgte en omfattende udgravning og renovering af kælderen, som også står i upåklagelig stand.
Villaens stueplan er indrettet med tre stuer, hvoraf den ene fungerer som alrum. Stuerne ligger en suite og i åben forbindelse med køkkenet, hvilket skaber ét stort leverum med plads til mange gæster. Fra den sænkede stue er der direkte udgang til haven. Etagen rummer desuden et badeværelse og en entré.
Førstesalen rummer endnu et badeværelse samt tre lyse soveværelser, hvoraf to har adgang til en sydøstvendt altan. Kælderen byder på et stort og elegant bryggers samt to store disponible rum med klinkegulv og et gangareal – også med klinkegulv og god plads til opbevaring. Hernede er der rig mulighed for at etablere hobbyrum, gæsteafdeling, aktivitetsrum el.lign.
Haven har flere terrasser med sol på forskellige tidspunkter af dagen. Den er lukket, så børn og hunde kan lege frit, mens de voksne kan nyde solen og det faktum, at haven er så nem at holde.
Ejendommen ligger 500–600 meter fra to af Cosmosskolens populære afdelinger, Spangsbjerg og Boldesager, og endnu tættere på Højvangshavens daginstitution, som er kendt for at være en af byens bedste. Centrum, Højvangsbageren, Vognsbølparken og flere indkøbsmuligheder ligger i gåafstand fra adressen.
Vil I besøge villaen og se, om den matcher jeres ønsker? Så kontakt Estate Robin Thybo.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Robin Thybo
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse